Jernkorset.dk

Rusland d. ___          Okt.      

Min kære lille Trine.'

Tak for brevet i dag. Nå du længes både efter mig og efter brev, ja lille ven jeg ved det. Brev er der undervejs til dig; men det havde jo været bedre havde det været mig selv; men vi må jo vente tiden af lille ven, til Gud giver os lov dertil og jeg er overbevist om at han hjælper os til den dag. Du skrev forleden at vi to egentlig havde talt så lidt om vort Gudsfor­hold, sandt nok. 

Jeg har nemlig tit tænkt på, at vi vilde tale om det; men så kom tanken altid. Jeg har dog kendt Trine helt fra vi var små og har fået en opdragelse i vore hjem, så der kan vi ikke være i nogen tvil om, at vi bægge to tror på de samme store ting. Ja lille Trine, vi skal ellers nok komme til at tænke på at Gud er den eneste der kan hjælpe i denne tid. Og som Uffe skrev at Gud kunde gøre de underligste ting, ja jeg kan også takke Gud mangen gang, hvad havde jeg ellers ikke udstået, hvis jeg ikke havde haft den plads jeg har, skønt den til tider kan være slem nok. Og som jeg skrev forleden, har jeg haft det lige som Uffe, har også ligget en tid lang i by­en; mens de andre lå i Skyttegravene. Du skrev om, om jeg men­te jeg kom hjem til Jul, ja lille Trine det er min bøn tidlig og silde, om det lykkes er jo ikke let at sige, Gud kan jo snart dæmpe den store Krig.

Om det er kold her oppe, ja det begynder nu med rusk og kulde, og jeg har mest angst for vinteren. Jeg har nu fået en Leder­veste hjemmefra, den er udmærket. Ja lille Ven den dag tænkte jeg også meget på, da det var et år siden jeg tog afsked med dig, og om aftenen kunde jeg ikke sove, jeg kan fortælle dig det, jeg måtte næmlig græde, da alting var så mørk for mig; men så slumrede jeg lidt, og så drømte jeg, at jeg var sammen med dig, å jeg blev så glad da jeg vågnede. Jeg syntes det gav et nyt og forstærket håb på at komme hjem. Og jeg kan godt sige, at jeg har aldrig haft så stærk et håb på at komme hjem igen, som nu, hvoraf det kommer, ved jeg ikke. Jeg talte i går en dansker i mit Reg. og han fortalte at alle danskere i vor Reg. var levende, en har vi der er såret; men han har det godt. Ja nu har du fået sådan lidt af alle slags i dag; men jeg syntes, det var nogle spørgsmål, jeg særlig skyldte svar, skønt jeg ikke har megen tid og lejlig­hed i dag. Og kommer der en tid, der ikke kommer breve til jer, må I ikke straks blive udrolige, da det er postforbin­delsen der er skyld, og så skriver jeg ikke når jeg ved, de ikke bliver beførderet. Ja nu Hils alle derhjemme. Og mange til dig lille Trine fra

din Peter

Du blev den første der sendte et brev med Gefr. på

Kan du ikke stoppe et ark papir og kort i dit brev hver gang da det er sær knap.