Jernkorset.dk

Kære Forældre!

Har igen lejlighed til at skrive et par ord til eder. Vi er rykket en 20 kilom. frem, som jeg jo skrev på kortet i formid­dag; men tiden blir mig for lang, jeg er ganske alene i Stuen, min Kammerat er gået efter brød til os, og nu har jeg længe ligget og tænkt på jer og på Jul, og alt det kære derhjemme, og så kom jeg i tanker om, at satte jeg mig nu til at skrive, så fik I også del i noget af det. Først tænkte jeg på min kære Barndom, hvorledes vi da holdt Jul, og hvor stor en fest det var, når man havde fået Juleferie. Og hvor hyggelig var det ikke der ind under Jul, når enhver gjorde sit til at fejre en glad Jul.

Så kom jeg til at tænke på en tanke, som jeg som lille så oft har tænkt, nemlig når jeg blev stor, så vilde jeg altid ind­rette det sådan, når jeg kom ud i verden, at jeg altid vilde fejre Jul hjemme, for jeg syntes ikke, jeg kunde tænke mig en skønnere Jul end hjemme, og sådan synes jeg endnu, men i år må jeg jo desværre lade en anden råde for, hvorledes vi skal fejre Jul. Og man har altid regnet med, at vi kunde slutte ti Jul; men så kan vi jo nok se, at det ikke kan gå an. Jeg kom­mer altid til at tænke på et lille vers, som Trine hun skrev til mig i førstningen. Om end der vil gå både vinter og vår, og somren med, og det hele år. Jeg skal nok vente dig. Trine kan fortælle jer det, for jeg kan ikke huske mere. Ja det lil­le vers det kommer oft op i mig, og når jeg kommer til at tæn­ke på, at ligeledes er det med eder, da får jeg igen kraft til at holde ud. Og når jeg så kommer til at tænke på, at jeg må egentlig ikke klage, når man tænker på den gode plads jeg har Og de stakler som er hårdt såret, ja da takker jeg Gud. Og han lader vel også nok engang komme en bedre tid. Og når man så må få lov til at komme hjem, ja den tanke tør jeg næsten ikke tænke mig, for der er så mange der ikke kommer hjem af os, og når Gud lader mig komme hjem, så er det så stort, at jeg ikke kan tænke mig det. Men jeg håber og har en fast tro på, at han hjælper mig hjem igen. Ja det er nu nogen af de tanker, jeg har tænkt mig, da jeg

sad alene, og nu er min kammerat kommen, og han er helt god til at holde modet oppe, så nu går det igen, det er jo ikke så let, når man er alene, og så især nu ind under Jul.

Hils nu alle kære derhjemme.

I forgårs fik jeg en pakke fra Ablings i Skærbæk med en slags Cacao. Kan I ikke sende en dose fuld med tilsvarende sukker (blandet). Det smager udmærket, om også det er i vand.

Nu venlig Hilsen og et velsignet Nytår

eders Peter.