Jernkorset.dk

Min kære lille Trine.

Har det rigtig godt efter forholdene og har nu lige haft to dages hvil, i aften bliver vi forladet til et stykke syd for Thorn bliver der sagt, der bliver vi fordelt langs grænsen. Ja man skal jo sætte til, bliver der sagt, for andet ved vi jo ikke. Det er et gruligt liv, når man kommer til at tænke sig rigtig om. Vort liv er kun så kort her nede, og så skal man endda ofre et stykke af denne tid til sådan noget; men Gud give at det snart må få ende. Endnu går det, men skulde det blive ved i vinter, kan jeg ikke tænke mig den tanke. Du skrev om, at I længe ikke havde hørt fra Uffe, ja der kan skam sagtens være en grund for, at han ikke kan skrive, man blir så oft sat ud af postforbindelsen. Men på Uffe tænker jeg så oft, hvor meget har vi to ikke haft sammen, hvor mangen en gang har vi ikke stået oppe på Korsvejen, han skulde til Ravnhold og jeg til Åbling, og oft var der lys på Ravnhold. Da var mine halve tanker der, da jeg tænkte på min lille kæreste som færdedes der. Ja Trine du kan tro, jeg tænker også mangen gang på alt hvad vi har sammen, på de mangen gang jeg måtte (ja og vilde også nok) med dig på vejen, hver en bugt på vejen står mig så klar. Men Gud give at vi igen må opleve det, for und­være dig lille Trine kan jeg ikke tænke mig. Så kan jeg også fortælle dig, at hver brev jeg får hjemmefra, kommer det al­tid: og Trine var her og fortalte det og det, og vi er så gla- de ved Trine, bare hun vil komme ind til os. Ja Trine gå der­ind så tit du har lejlighed til det, for jeg kan godt forstå, at det er en trøst for dem. 

Ja lille Trine, kommer jeg hjem igen, så vil jeg også blive hjemme hos dig altid. Kan du huske den sidste aften, jeg var med dig hjemme (fra Tr. Bejers far) Jeg spurgte dig, hvor du så vilde hen, når du havde været ude. Du slog bægge dine små arme om min hals og sagde "væ dæ oll daw". Aa Trine det forglemmer jeg aldrig, og Gud giver os og­så nok den tid, hvor vi to må komme sammen. Ja lille Trine nu har jeg ikke mere i dag, kanske havde jeg væntet en Time læn­gere, kunde jeg have fortalt dig en nyhed mere; men så sender jeg et kort.

Nu mange Hilsener til Jer alle der hjemme, men først til dig min lille kære Trine.  Din egen Peter.