Jernkorset.dk

                                                                                                                                                                  Min kære Trine!

Glædelig Påske lille ven, ja jeg ved at I er ikke rigtig glad; men der er ikke andet at gøre. Det er som luften er forpestet her i Tyskland for mig. Men vær ikke ked af det, kanske kan jeg narre dem til sidst alligevel, og når jeg engang blot må komme hjem til dig, så har det ingen nød, om jeg også skal gå i fron­ten igen. Og da jeg ser lidt bleg ud endnu kan jeg melde mig syg, når det skal være; men ikke gærne her, da jeg jo så kommer i Garnisonslazaret. Ja de vilde jo have sendt mig afsted til fronten med det samme, da der næmlig gik en Transport, men Feldveblen hjalp mig, og nu kommer jeg ikke afsted foreløbig. Mange er ellers kun her tre-4 dage. Og fra tjæneste er jeg også fri, af Lazaretten gik jeg jo frivillig ud som jeg også har skreven hjem, da jeg dog hellere vilde gå og pysle lidt om, som gå der i en streng Garnisonslazaret. Nu gør jeg ingen tjæneste forelø­big, så har I lyst kan I godt komme at besøge mig, men så må I komme snart, nu da jeg har tid at gå med Jer i byen. Og jeg skal nok stille på Banen og i helt ny tøj. Kunde det ikke gå an nu på Søndag, en Søndag med var jo bedst, og en Søndag længere hen i tiden er forlænge, da jeg muligvis er borte til Reserve Battl. som ligger i Rusland en 25 kilometer fra grænsen. Ja nu har jeg fortalt dig hvorledes sagerne står, og hvis I har lyst, må I gærne komme, og synes I ikke om det er det også det samme, da du ved jo hvad jeg har skreven dig før; men jeg er også rig­tig glad ved det, når I kommer. Men rigtig glad er jeg først når jeg er hjemme ved eder I kære. Ja jeg er nu ellers godt til­freds og glad ved at jeg er sund igen, hvor let kunde man ikke have bukket under for denne sygdom. Nu kan du tro jeg er kommen mig. I dag vænter jeg da at høre hjemme fra, og så må min Påske­pakke jo også snart være her fra Halle. Ja fra Halle havde jeg en hel del sager med; men det er alligevel ikke som en pakke hjemmefra.

Ja nu har jeg ikke meget mere i dag. Jeg lå hele eftermiddagen i går i mit kvarter, først vilde jeg skrive til dig; men så kom der så mange gamle bekendte, som havde hørt at jeg var kommen, og nu skulde de hen at hilse på mig. Så begyndte det at blive mørk, og så lagde jeg mig hen og så på dit billed og tænkte på dig. Og tænkte på hvor dejlig det var at være hjemme sidste påske.

Nu mange Hilsener fra din Peter.