Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Mor og far
Kære Forældre!
Tak for Pakkerne idag, de var kærkommen, da alt var borte, vi får en ikke just god forplejning her i denne Stilling. Tak for de 20 M. til Tobak, lille Far, jeg skal nok sende, i overmorgen sender jeg et Pund af i 5 Pakker. Du skal ingen Penge sende mig mere, da jeg jo nu sammen med Henningsen har sat en lille Forretning igang. Det er heller ikke så let for Henningsen nu, jeg har vist fortalt, at hans Mor vilde til Danmark, nu rejser hans Far også med. Og de blir vist der til Jul. Jeg har lovet ham at skrive hjem, om det ikke kan lade sig gøre at Transportere en lille Pakke fra en bekendt på den anden over, og så sende af. Han skal nok betale, enten det er Soldaterne eller Peter en Drikkeskilling. Ellers kan han nemlig ikke få noget hjemme fra, da hele hans Familie er derovre. Og den gamle Henningsen skal nok betale M. Sørensen, til hvem jeg tænkte det kunde sendes, for udlejligheden. Og han betaler mig med Københavnske varer. Jeg skal nok selv skrive til Maren. Ellers er alt ved dét gamle her. I dag er det en Regnvejr hele dagen. Jeg er bleven gennemblødt; men her kan man jo sagtens, her har vi en lille Kakkelovn, og så kan man tørre det der. Vi kommer os også alle her. Det glæder mig også, at du lille Mor kommer dig, og at du kan være oppe lidt igen. Jeg sender også dig en lille Pakke imorgen. Den skal du spise med fornuft - da den ikke er let at få, og så er den ikke hel billig. Jeg har købt til Casinoet og fik 13 i det hele, så tog jeg to af, som jeg selv betalte, og nu hedder det, jeg kun har fået 11. Den anden må Trine få, men først når hun er flyttet. Ja Far må da også nok smage den. - -
I dag har jeg fået Brev fra Uffe, han er slet ikke så langt herfra. Med toget var et gensidigt besøg slet ikke udmuligt. Nu skal vi se om vi kan få det ordnet. Nu ikke mere i dag.
Slutter med mange kærlige Hilsner fra Eders taknæmlige
Peter.