Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Mor og far
Kære Forældre!
Tak for brevet, og for pakken som jeg fik i middag. Ja, nu må I heller ikke tro at vi er så kede af det her oppe, det kan jo sagtens nytte. Vi har en streng vinter her oppe og nogle hårde ture. Vi var Fredag nat på en march på 25 kilometer, og igennem meget Sne og så glat som det var, og så var det en Himmelknog, så vi kunde næsten ikke komme fremad. 12 af vor komp. måtte blive bagefter, og hele 9 komp var næsten udmattet, officererne kunde heller ikke mere. Poulsen og jeg kom forti hinanden. Nu bliver Jydens sejghed sat på prøve, sagde Poulsen, men vi kom og godt igennem. Og i morgen har vi en på 30 kilom. Og så på Onsdag går det løs til Ary s i tre dage, til en vinterøvelse. Det skulde nok ikke være så slemt, men det er så søvrens koldt. Om Natten skal vi ligge i udbredt Halm i Stuen eller Stalder, så der vil jo blive Sjøv, når der skal ligge en 100 Mand ved hverandre. Jeg stod op kl. 6 i morgen og gav mig; til at vaske mine sager, så kunde jeg nemlig blive heroppe, ellers nar vi er alle på stuen kan vi jo ikke få plads. Nu er kl. 7 of nu er jeg færdig til kaffe; men de sover alle endnu, så nu kan jeg jo skrive, til vi skal have kaffe. Og i eftermiddag tænker jeg at vi danskere samles inde i byen og får en kop kaffe. Sidste Søndag var vi i Kosmorama. Men om Peteisen kan komme med i dag ved jeg ikke, tie har jo disse Heste. I denne uge har vi haft noget vi kalder "ausrømen", det er en hel korporalskab som har det en uge ad gangen, og de bringer alt ud af redskaber, Plint bom og Skiver og lign. Så i går havde Feldweblen mærket, at jeg gjorde altid det meste, og så blev han helt forrykt, først skældte han dem ud, og så jagede han mig ind på Stuen, jeg havde bestilt nok, sagde han, de andre havde endnu en 1 og så måtte de selv fragte alt ind igen. Sådan er han forfærdelig påseende. Så man kan dog også se her, at troskab lønner sig bedst. I formiddag skal vi til kirke, vi skal 5 mand af hver korporalskab, men jeg går også med.
Om udlov i Påske, har vi allerede begyndt at høre lidt, at det skulde give 12 - 14 dage, men kun 8 i Pinsen, da. vi da ikke er her, men i Gybbe en Øvelsesplads, så det var jeg helt godt med på. I dag har vi 12 uger til Påske, sagde en i går. Ja nu får I ikke mere i dag, jeg kan jo sende et kort fra Arys .
Det er snart for tidligt I har sendt mig en pakke; men nu.
Hils dem nu alle derhjemme
fra eders Peter.