Jernkorset.dk

 Kære Forældre.'

Jeg har tid til at skrive lidt i aften. Sagen er som igår, vi kan hverken frem og vil heller ikke tilbage. Men vi forlanger det heller ikke bedre, for mit part skyld da. Jeg kan lige for tælle hvorledes vi har levet i dag. I morgen kl. 7 stod vi op. kogte os kaffe, og så gik jeg op til Køkkenet, og de slagter jo et stykke kvæg hver dag, og der fik jeg et stykke kød. Hvad det var bedst til, var der ingen der vidste; men ligemeget, vi kogte det først, og så stegte vi det, og kogte dertil kartof­ler, og vi levede som en Baron, ja ikke nok dermed, i aften fik vi Pandekager, som jeg bagte, og sukker fik jeg også ved Køkkenet, jeg har nemlig en hel god nummer ved Serganten der. Og nu har vi spist Pandekager og fået et kop kaffe, så nu er vi som født på ny, og alt mit Undertøj og strømper har jeg kogt og vasket i dag, og fået det tør, så nu er vi oven på det. Men når man kommer til at tænke på sine kammerater, som ligge i Skyttegraven og har ligget der hele dagen i en svær Ild, men jeg tror ingen vi har hverken såret eller døde, så kan man nok blive mismodig. Men jeg må jo være glad ved, at jeg kan blive liggende omme bagved, og så især sammen med en dansk. Jeg har skreven forskellige breve og kort i dag, en har jeg også skreven til Jørgen Jensen, Tante Grete sendte mig hans adr. I skrev at nu var Stalden færdig, og at I havde Motorfolk ja det er strengt at høre, men man skal jo. Ja vi håber jo de bedste, at jeg må komme hjem og se det. Ja det andet brev får I vel ikke før dette her, men jeg kan da fortælle, at de 7 mark er kommen udskadt an, og de skal nok blive godt anvendt. I disse dage er der jo ikke meget at få, men når jeg først kommer på vandringen igen, kommer man jo altid gennem byer, hvor der gives. Pakkerne skal jeg også nok få, de to små er nok kommen, men jeg har ikke afhentet dem endnu, da jeg ikke kan komme ud til komp. for Kanontordenen. Blot jeg nu må få min Vest og tøj, som jeg er forfærdelig ved, da det både slider på mit, og begynder at blive kold. Ja nu vil jeg slutt da jeg har begyndt at blive søvnig.

Nu med mange Hilsener til jer alle derhjemme fra eders Peter. Strømper må I nok sende et par mere.

Her er navnene på Husets beboere: Auf unbekannter Marsk, erlaube mir fur Sie ein Gruss zu sende;

Gustav Gert. Schakovski

Hilsen fra I Callesen