Jernkorset.dk

Kære Far og Mor!

Det er et meget smuk Julevejr i dag, og i aften. Der ligger en tynd lag sne, og træerne hænger helt fulde, ja sådan et Julevejr var det rigtig vi ønskede hjemme, og er det kanske også. Jeg sidder i en lille Stue sammen med 4 Thelephonmandskaber og min kammerat. Min kammerat er lige gået til vor Battl. for at se, om Julepakkerne er kommen, men jeg tror, de kommer først imorgen. Jeg ved, at I har meget travlt derhjemme i disse dage med at få alt færdig til Jul. Vi har også tænkt lidt på Jul i disse dage, men det har jeg nu fortalt Trine, så det kan I få at vide. Og Jer vil jeg så fortælle, hvorledes jeg har haft det i de sidste dage. De tre sidste dage har været alle som en. Vi lå (Brig.) på en temmelig stor Gods om natten, og nemlig oppe på Loftet ved Skorstenen, der var det dog lidt varmt. Ved siden af var der et fint værelse med Sofa og alt, hvad der hører til. Der lå de fire Officerer fra Artilleriet, og de rykkede ud om morgenen kl. 4 for at komme på deres plads, inden det blev lyst. Og vi havde fri helt til kl. 9_, så gik vi to derind og fortsatte. Min kammerat sov altid videre væk, jeg kunde ikke sove mere, havde altid lidt at pusle ved, og kogte imens kaffe. Kl. 7 vækkede jeg ham, og så drak vi kaffe, fik os vasket, og holdt så lidt snak eller skrev lidt til kl. 8½ , så gik vi ned og meldte os. Nu om dagen lå Gene­ralen på et Gods, som lå 4 kilom. herfra, så spadserede vi af derhen. Vi står nemlig her i en meget farlig stilling, foran en lille flod, som vi må over, og I kan tro, det koster blod. Og navnlig mit komp. har jeg hørt, jeg har ikke været der i de sidste dage, skal have en 35 mand døde og sårede. Ja Far og Mor, havde Gud ikke givet med så god en plads, var det ikke godt at vide, hvor jeg havde været. Og jeg skal nok passe på at gøre min pligt for at kunne beholde den.

Vi har ikke så meget at bestille, da alt går nu pr. Thelephon. Når så det begynder at mørknes, og det gør det kl. 2½-3, så rykker vi af i vor kvarter igen, så har vi der en hel del at be­stille, at fylde meldinger ud og lign., og mens vi går hjemad, gør vi gærne en lille omvej til vor Feldkøkken for at få vor Brød og sådan lidt, især Postsager. Så bliver der lidt kogt, og så går vi til ro. Middagsmad får vi sjælden. Ja sådan er de sidste 3 dage forgået. Og så er vi snart nået til Jul, og mine tanker kredser om jer derhjemme. Jeg sidder helt alene, som jeg fortalte Trine, og betjæner Thelephonen, de andre sover alle, og de har alle haft det temmelig strengt i sidste dage, så jeg har lovet at sidde til kl. 12. Nu mange Hilsner fra eders Peter.

Vi har et Juletræ og 3 Lys.