Jernkorset.dk

Kære Forældre!

Jeg er nu opstået har fået mig vasket og fået kaffe, så nu vil jeg igen sende eder en lille Hilsen og fortælle, at jeg er sund og rask, og at der af nyheder ikke er noget særlig. Blot vil jeg fortælle, at igår aften, da det havde begyndt at blive mørkt, kom Adjudanten og sagde, at Generalen ønskede sine folk samlet til Gudstjæneste. 

Vi gik straks ud, og da der lå en komp. i by­en, som han også lod sammenkalde, sluttede vi en kreds om Præsten og Generalen i midten. Han talte helt godt, han talte ud fra det ord, at der falder ikke en Spurv til Jorden uden Guds vilje, og Jeg syntes, det gjorde så godt, efter at i 4 - 5 måneder ikke at have hørt det mindste.

Komp, stod i en firkant og vi stod i det ene Hjørne. Da han talte i slutningen, sagde han, at om også der var strenge tider for os, så måtte vi ikke først tænke på os selv, nej først på dem der­hjemme, og jeg ved, sagde han, at mange af eder både har kone og børn hjemme, og hvor det lille barn råber efter "far". Da kom jeg til at se på en, der stod ved mig, en stor stærk karl, som ellers havde stået så rolig og hørt til; men nu kunde han ikke mere, tårerne trillede ham ned ad kinden, og han blev ved med at græde. Det rørte mig forfærdelig. Nu havde Præsten sluttet, og vi sang, Takker alle Gud, og Præsten trådte tilbage. Da vend­te Generalen sig om og spurgte os, om vi havde noget at spørge om. Der blev svaret Nej. Da sagde han, Kammerater, I kan efter udsigterne sove rolig i nat, God nat, Kammerater, og jeg kunde ikke få øjnene fra den store karl; men da Generalen sagde dette, rettede han sig op og råbte med Tordenrøst "God nat, Herr Gene­ral", og nu gik hver til sit, og vi sov til den lyse morgen i vort Halm, og vi er igen en dag mere i krig og en dag tættere ved Freden.

Ja nu har jeg ellers ikke mere, undtagen en lille af mine kamme­rater her ved Staben, en Reserve Underofficer. I Civil er han Skuespiller i Berlin og nemlig "komiker". Det var igår aften, der kom så meget Artilleri til byen og skulde blive her natten over. Nu kom der 4 - 5 Underofficerer og spurgte så krads "Hvad kommer herind". Ja sagde min kammerat. Først kommer der Halm, så kommer der Ordonanser ved Brigadestaben, og så kommer der igen en del Halm og Levnedsmidler, og så kan der for min parts skyld godt komme et lag Artilleri. Døren blev lukket og vi så ingen Artillerister.

Ja nu vil jeg slutte og meddele, at af Undertøj skal I fore­løbig ikke sende mere, da vi jo også får noget her, og nu har Jeg jo fået en hel del. Og jeg må sige, at jeg mangler ingen ting; men de kære små pakker er dog det bedste hvad en tysk Soldat kan få.

Nu mange Hilsener fra eders Peter.