Jernkorset.dk

Min kære lille Trine!

Tak for brevet idag, og som du havde skreven Bededag, ja du spurgte om, hvorledes jeg havde tilbragt bededag. Ja lille ven jeg tilbragte den for så vidt helt godt, vi lå ellers i Skyt­tegraven; men jeg lå i en varm Hestestald og skrev til Thomas Nielsen. Som du skrev, at du syntes at Signe Lycke sagtens kunde være glad, da hun kunde vænte sin kæreste hjem, ja det syntes jeg også; men når man er sund og rask, så kan man da sagtens være glad, om man også til tider skal holde temmelig store Strabadser ud. Og da er håbet dog altid der om igen at komme hjem sund og rask. Aa lille Trine, hvor er jeg glad i aften, det synger inden i mig. Du spørger "Hvorfor". Ja da må jeg først fortælle dig, hvorledes jeg har det. Vi sidder 3 Underofficerer og 3 Gefr. om et bord i vor Stue, alt er stille man hører ikke engang et skud i aften, og nu henimod aften

hentede jeg min post, og næmlig dit brev. Da jeg kom hjem var det i skumringen, og de sad alle i mørke. Så sagde den ene Under­officer, en Reserve, er Lærer i civil, nå Mærsk, sæt dig nu her hen, nu vil vi synge et stykke, og så sang vi alle Stille nat, hellige nat, å det var så dejlig, og så hjemlig. Nu har vi tændt lyset, ja det også kun lyset, for det er en lille Tællelys. Og så kommer du igen og opfrisker din lille sang, om end der vil gå både vinter og vår. Ja tak, lille ven, å deri ser man først, hvor meget man har i dig.

Ja det var blot den ene sætning jeg måtte fortælle dig i aften at jeg var så glad ved dig, ellers havde jeg ikke skreven i aften, da jeg ellers ikke har noget nyt, og det er ikke let at skrive ved så dårlig et lys, som du jo også kan se, da det går op og ned ad linjerne.

Og du får heller ikke mere i aften, da jeg er så søvnig, og jeg håber på, at alle mine breve til dig er kommen hjem, eller ret tere kommer hjem til Jer. Nu mange Hilsener til dig lille Ven fra din egen Peter.