Jernkorset.dk

Lille Trine!

Tak for brevet i dag, ja jeg vidste nok, at du vilde blive glad ved det. Og om påsken, ja for min parts skyld kan vi godt fortælle de gamle det; men hjælper det meget, vi skal jo alligevel passe på for de andre. Jeg synes vi må hellere lade det gå som det bedst kan, og kommer det sådan for i påsken, at jeg ikke kan komme ud til dig, så kan jeg jo sige det som det er. Du kan vel ikke komme til Hygum i de dage, sådan at du kom hjem den dag, jeg kom, for så kunde jeg jo rejse over Kiel Flensborg Vojens. Du kan jo se, ellers kan du da komme til Skærbæk imod mig ikke, for ellers kommer jeg jo den vej, da den passer mig bedst. Igår var jeg på vagt igen, og mens jeg gik der, kunde jeg ikke en time blive fri for den sang, som du skrev "Kanske vil der gå". Ja jeg har tidt tænkt på mangen en sang, men lille ven, hvorledes har du egentlig fået fat på den. Jeg synes ikke der er en sang der passer bædre på den tid vi to har for tiden end den, da alt er hen i det udvisse. Og derfor kommer den også altid igen.

Nå lille Kirstens Mads er bleven udvist, det er jo ikke så morsomt, men hun har jo ikke så langt ned til ham. Men de er nok ellers lidt skarpe derhjemme. Nå Sine egner sig ikke som Leder, hvorfor ikke ? Jeg tænkte hun havde været helt god. Til at være god hører der jo meget; men hun er dog en hel god Gymnast, og fri er hun, for det hører der til, at man kan stå udsjenert for fronten og tale frit ud. Når man ikke kan det, er man heller ingen Leder. Ja i denne tid går opvisningerne jo løs, og det kripler i Fingerne, nu i for­årstiden, når Lærken synger og Solen skinner, og man tænker sig tilbage til den tid da jeg var hjemme og om dagen gik bagefter ploven og om aftenen kunde gå op at lede Gymna­stikken, og se hvorledes nu enhver gjorde sit til at gøre en god opvisning. Ja, det er en underlig sammensætning, men til dig kan man jo fortælle det, ja du kan tro det har jeg tidt tænkt på siden; men i den tid man går hjemme ved dig og Far og Mor tænker man ikke så meget på hvor godt det var. Og den år da vi havde Sanglege, det var også en dejlig tid, ikke. Ja du kan tro jeg vilde også gærne hjem at danse lidt med dig; men man kan jo ikke vove det i denne udrolige tid. Men til sommer når jeg kommer hjem i Høstudlov, og man har sin plads til næste år lidt sikret, da kan vi gå med, for da er der ingen der kan gøre noget fortræd derhjemme. Jeg har det ellers helt godt i disse dage, jeg bliver nemlig udannet som Cyklist i denne tid og bliver ved til Påske, jeg laver kun tjæneste om formiddagen, om eftermiddagen har vi en lille Cykletur og skal male nogle kort og Meldinger. Om jeg kan have gavn af det i år ved jeg ikke; men til næste år når jeg ellers bliver i komp. har man det udmærket. Jeg fik brev fra Uffe forleden, og han mente, han fik kun tre dage i Påsken, det er jo ikke de store sager; men når de kun er så få om vagten, kan de jo ikke komme alle bort. Han får vel så l4 dage i Pinsen, da kommer jeg ikke om jeg også kan få udlov, men venter til Høsten og sætter efter at det kan vente til August, til du kommer hjem. Forleden dag fik jeg brev fra Maren   i Hytten og to andre jeg kender. Hun fortalte mig, at du kom her over, men kanske havde jeg hørt det igennem Uffe, hun tænker nok ikke på at der altid er breve i Postens hænder fra dig til mig, eller omvendt. Ja nu har jeg ikke mere at fortælle dig denne gang, og tiden er knap i dag, da jeg skal på arbejde i morgen tidlig straks, og morgen eftermiddag har vi så megen apel, som er hvor skræk.   Nu mangen kærlige Hilsner fra din Peter. I dag 14 dage håber jeg at være på hjemvejen.