Jernkorset.dk

Kære Forældre:

Tak for pakken igår, og brevet idag, jeg kom lige hen på Skri­vestuen, da pakken kom, jo det er jo helt godt med en Appelsin jeg havde en med på march idag, og det var udmærket. Først gik  vi en 25 kilo. og så med fuldpakket Tornyster, og varmt er det også her. Jeg sagde til en af mine kammerater (fra Elmshorn) at han kunde åbne den til jeg kom hjem, da jeg blev forestil­let for Oberstleutnanten, som jeg senere kan fortælle. Og jeg vilde slet ikke tro, at dette stykke pølse og de appelsiner havde været i min pakke, da jeg syntes ikke det lignede Mors pakke. Jo, det er et godt stykke pølse, det havde jeg ikke tænkt, vi kunde få derhjemme, det er den bedste mad vi får, når vi selv skal købe os lidt godt. Vi giver en 90 p. for pundet. Nu har vi jo komp.ekserceren overstået og går nu og driver lidt om, hver 3die dag har vi en øvelse i Battl. og den kan jo være svær nok imellem, men lidt skal vi jo også lave. Det værste er, når man har gået en 4-5 dage og haft det godt, været ude af komp. og så man igen skal have fat på Tornysteran en dag igen. Jeg har ikke lavet med siden sidste Tirsdag, jeg har været lidt rundt om på arbejde, sidste to dage var jeg henne på en gård og lade Halm, vi forkede hver to læs pr. dag (i to dage), det var til Sengene, vi har fået ny halm i sengene. Så går det jo også løs med, hvad vi blir til næste år. Jeg blev forestilt sidste Onsdag for Oberst­leutnanten, og han kunde også nok bruge mig. Jeg var så henne om eftermiddagen og se stalden og sagerne an, og jeg blev snart mere og mere ked af det, da alle rådede fra, og den nu­værende tjæner også; men så skulde jeg forestilles igen om Torsdagen i Eksercerdragt med Gevær, og da var Hauptmanden med, og han holdt en lang samtale med Oberstl. før jeg be­gyndte at eksercere. Og nu da jeg havde gjort, hvad jeg skul­de, sagde han, ja det var jo meget godt, og han kunde nok bru­ge mig; men min Hauptmand vilde nødig af med mig i komp. og han kunde også nok se, at der sad en god Gefreiter i mig, så han måtte nok hellere på ny søge efter en anden, så min skæbne er jo vist afgjort, og jeg er nu helt godt tilfreds med det. For det første bliver tiden ikke så lang her i tumlen, som når man går ganske alene, og så er man jo også fri mand her, kan få en hel del mere udlov som i år, og har meget mere fri­hed her. Og vi kommer jo også ind på en hel ny kaserne inde midt i staden. Jeg og Petersen deler vist Skæbne, han bliver nok også Gefr. Vi spekulerer jo grulig på udlov nu, og hvor­ledes vi skal bære os ad, at få mest. Jeg tænker, det blir omkring ved 15. Juli, jeg kommer hjem, og jeg skal jo vist have Far til at andrage om en tre uger, da der jo er meget at gøre hjemme i år, det skal nu gøres efter at vi er kommen hjem fra Arys.

Og der lader vi os fotografere, så I må vænte så længe, da I jo ikke vil have et kollorert. Med Hilsen fra eders Peter.