Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Mor og far
Kære Forældre.
Freden hænger i et hård og alt er i krigstilstand. Jeg sidder på Kommandanturen og vænter i hver minut på Mobil, om det så blir til noget ved man jo ikke, Vi har stået rede til at rykke ud siden Mandag nat, og en 60 stykker af os har været på forpost og spærret alle veje der fører til Rusland. Men kære far og mor skulde det virkelig gå løs, så lægger vi alt i Guds Hånd, og at han igen må vænde det til det gode. Ja kære far og mor hver kugle træffer jo heller ikke. Om jeg kommer med i Ilden ved jeg ikke da jeg er Cyklist og skal bringe alle ordrer frem og tilbage.
Et vilde jeg gærne fortælle jer, da jeg synes det er det eneste jeg har holdt så længe hemmelig for eder og som vi synes det ikke hvad rigtig over for Jer. Det er at jeg er forlovet med Trine, og som vi ikke kan skjule længe for jer. Men kære forældre hjælp og trøst hende. Ja nu lad Gud råde, cg vi beder ham om at vi igen må se hverandre.
Eders kære søn Peter
Lev vel alle I kære derhjemme.
Min pakke har jeg fået lille mor, og min adr. blir endnu 12/147
farvel I kære og Gud være med os.
(med blyant tilføjet): I middag er der lidt mere ro