Jernkorset.dk

Min lille Trine!

Tak for brevet i dag. Jeg vil skrive med det samme, da der er så dejlig ro på Stuen, en del er på udlov og tre stykker er på vagt. Men om jeg bliver færdig vil jeg ikke love dig. Og så vil jeg først fortælle dig, at jeg ikke kommer hjem til Bryl­lup. Jeg er nemlig bleven afkommanderet som Ordonans og kan ikke komme løs før sidst i måneden, eller først i August. Jeg kan jo nok sige at det var en skuffelse, da jeg hørte at jeg ikke kunde komme til Bryllup; men så tænkte jeg som så,  så kan du da blive længe hjemme ved din lille Trine. Bestemt kan jeg ikke sige når jeg kommer; men jeg regner med at kunne rej­se den 29. Juli. Så efter hvad du skriver kunde det jo grulig passe, at vi mødtes i Vojens. Men som jeg siger kan jeg ikke sige det bestemt, men sætter nu alt ind på at slippe løs den dag, så skulde du jo rejse derfra om aftenen; men jeg skal nok skrive nærmere besked. Du skrev om hvornår den fodboldfest skulde være hjemme, ja jeg har ikke hørt noget fra det siden, og ved ikke når det bliver. Og blir det mens jeg er hjemme, må du jo nok være så elskværdig at tage imod min til­bud. Jeg mangler jo en Baldame, og så havde jeg tænkt lidt på at tage dig med. Men nu skal vi da først se, om det blir. Jeg vil også snart forloves, for hver gang jeg får brev, er der en ny forlovelse. Og til sidst får jeg jo ingen, så står jeg der. Ja det holder jeg også meget af at gå og sætte sådanne små Luftkasteller op; men her hos Tyskerne brækkes de ofte af, det kan man bedre i civil. Ja lille ven jeg skal nok komme ud og se til dig, hvis alt da må gå som jeg ønsker det. Så skal jeg fortælle dig et lille Eventyr hjemme fra. Det er fra sidste Bal. Signe cyklede alene hjem, da hun kom ned til Jens Thom­sens kom der en Herre på cykle bag til og sagde, at hun kunde da stå af. Herren spurgte om han måtte følge hende hjem. Aa sagde hun, jeg kan bedst lide at gå alene, og så gik de hver til sit. Herren var Peter Maler. Ja kanske har du hørt den, jeg fik den af Uffe; men måtte ikke give den videre, så du ved besked. Sådanne f    har vi jo adskillige af på lager, mente Uffe. Ja nu får du ikke mere i aften, for jeg kan ikke holde øjnene oppe.

Godmorgen igen. Jeg har også sovet helt til kl. 8 imorgen. Gefreiten er nemlig på udlov, så jeg har jo rådet i denne tid, da kan vi jo lave os lidt mere. Så kaldte jeg på de andre, og vi lå og snakkede lidt, nogle af dem var stået op, så kom Kagekonen ind i Stuen. De stod endnu i Natuniform. Men det er hun jo vant til, hun gjorde sin handel færdig og hun gik vi­dere. Jeg lå henne i Sengen og lo, for det så helt dramisk ud, der en tre fire mand rundt om hende. Så fik vi kaffe, og nu skal vi til at gøre os færdig, vi skal i kirke i dag. Nu har jeg ikke mere i dag. Hils den lille Dagny. Og du hil­ses mangen gang fra din Peter.

Bare vi dog måtte have det lykke at komme til at følges ad hjem fra Vojens.