Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

18. august 1914, Lissen (Suwalki)

< Forrige Næste >
Lissen (Suwalki)
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Mor og far
Mor og far

Kære Forældre!

Ja af nyt kan jeg ikke fortælle Jer meget mere end i går, men jeg synes nu da jeg har så god tid, og da jeg ved at I er glade ved at høre et ord fra mig; blot jeg vidste om post­forbindelsen er sådan, at I fik mine breve omtrent hver dag. I går aftes kl, 8 kom der her en melding, som jeg måtte af­sted med til Bialla, hvor Battl. ligger. Det er en 10 kilom. og inden jeg kom derhen var det både mørk og silde, da det gik gennem en skov, og så gik min cykle i stykker. Nu stod jeg der, ene og alene, og jeg havde endnu 1 kilom. til Bialla. Da jeg kom derhen var alle Smede ikke hjemme og jeg kunde ikke få cyklen sanset. Så gik jeg ind i en Købmands­forretning, og hvem stod der: min Kvartervært fra den by, hvor jeg kom, og han var kørende ganske alene. Så gav han Kaffe ud, da han var glad ved at have en Soldat på Vognen hjem, og så kørte vi hjem, og da vi kom hjem fik vi igen kaffe og et stykke brød med godt Honning på.

Da var kl. 1, så gik jeg ud i Laden og sov rigtig godt.

Eders Peter.

Oprettet: 08-03-2011 15:44:17 | Rettet: 05-07-2014 20:12:33