Jernkorset.dk

Kære Forældre!

Ja jeg har jo ellers skreven engang idag; men jeg er så godt tilpas og har nu lige tid til at skrive et brev. Jeg var cyk­let forud for at lave kvarter, og så væntede jeg to timer før de kom, og da fik jeg mig lidt købt, for lidt gaves der dog her i Angerborg. Og jeg fik mig et udmærket kvarter opsøgt. Det er et stort Hus, hvor alle folk endnu ikke er tilbage; men enkelte er dog, og en Skriverkone ved Amtsrettet bestilte jeg lidt godt at spise, og virkelig, jeg havde tænkt at jeg havde fået lidt kaffe; men jeg fik de dejligste Frikadeller med Kartofler; man blev som født på ny. Og så kom hun bagefter og bød mig en halv seng at sove i. Og en hel stue står mig til rådig- hed, så nu kan I nok forstå, at jeg er så glad, at jeg snart ikke kan gå i seng for glæde. Morgen tidlig skulde hun nok la ve mig et kop Kaffe, så det er jo helt udmærket.

Så imorgen går det til Løtzen og derefter bliver vi nok forladet til Galitein eller dernedad. Sagerne står således: Der var 7 Armékors imod 4 af vore, så fik vi 4 i forstærkning og har fuldstændig slagen dem. Der er ialt 130.000 Russiske fanger, og det var de 5 Armékor. Så løb der to bort fra os, da de havde anlagt en hemmelig Bane, og de har nu fået to Armékors mere fra Sibirien, men som ikke er uddannet Krigsfolk. Om de vil imod os ved de nok ikke, da der står 5 Armékors og tager imod dem. Så tilovers bliver 20. og 11. Armékor, og vi bliver nu strøet langs Grænsen.

Imod Østerrig er der 15 Arm. imod 11 Østerrigs, og de er også slagen; men derhen skal 11 Arm. foreløbig for at få dem helt ødelagt. Men det er jo ikke godt at vide hvorledes det nu går da de skal jo også have noget at sende imod Japan og Tyrkiet. Ja sådan er vor stilling for tiden.

Foreløbig har I ikke noget at frygte for, og nu er jeg heller ikke så hårdt med end før. Majoren har nemlig sagt, at så snart det gik i Gefægt, kunde jeg blive bagved, og nu går alle Mel­dinger pr. Telephon, så jeg har ikke andet end mig selv at passe.

Den sidste slag vi havde for en 10 dage siden, sad jeg og en Ordonans mere inde i et Rør, som går under vejen, i 4½ time; men kuglerne og Granaterne susede? men man er så sært til mode, når man ved, at mangen en god Kammerat må falde. Ja nu kan jeg ikke holde Øjnene åbne mere, og vil nu slutte med mange Hilsener fra eders søn Peter.

Hils dem alle og især min lille kæreste.

Penge har jeg ikke fået endnu og pakke heller ikke; men jeg mangler jo heller ikke.