Jernkorset.dk

 Kære lille Trine

Tak for alle dine breve idag, igår aften fik jeg 6 breve og 3 pakker hjemmefra, idag 5 Breve fra dig.

Jeg har det ellers rigtig godt efter forholdene, og i disse dage får vi post hver dag, og jeg får natyrlig som forrige år det meste. Du skrev også at Mor vist var god til at sende pak­ker. Ja lille Trine, du kan tro jeg har oft tænkt og takket for mit kære hjem. Hvor er der ikke mange her blandt os, som ingen Hjem har, og som ingen har hjemme som tænker på dem her­ude. Og så har du været syg, du lille kæreste, du har haft me­get for meget at bestille i Sommer. Tro mig, om jeg også er langt borte følger jeg også med i de sager. Jeg ved at man kan bestille meget, men på to måder, at lade noget bestille, og selv bestille meget. Jeg ved jo at du selv arbejder selv hårdt med, og du er nu ingen Arbejdshest. Ja det er på tid at jeg kommer hjem til dig.

Du skrev at I havde kun tre Senge til Soldaterne, så I kunde ikke have mere. Ja lille Trine, om det er gamle eller unge, her bliver der ikke engang spurgt, om det er lidt Halm eller et Skur, og ved siden af mig her sidder en gammel Landstorm-mand på 43 år, han må lide samme Skæbne som os, jeg ved ikke, jeg må altid hjælpe sådanne folk. I disse nætter vi lå ude, tog jeg ham med i vor Jordhytte, om også den var lille; men alt går blot Viljen er der. Og Konov og jeg er altid af samme Mening i den slags.

Jeg kom til at tænke på i form. da jeg læste et brev, en havde skrevet hjem, at jeg skrev lidt, jeg havde ikke meget at melde om. Ja når jeg skulde som han, fortælle alt hvad der foregår i forreste Linie, da havde man meget. Men jeg ved ikke, jeg synes det har I ingen interesse af, og jeg har heller ikke lyst til at fortælle Eder det. Når I ved at jeg har det nogen­lunde og at jeg er sund og rask, så er I tilfreds. Ja alt rig­tig godt og håber snart at det blir fred, vi har det hørt visle i Hjørnerne i disse dage -

Ja nu mange kærlige Hilsener sender dig og Eder alle din egen Peter.

                                                                                                                                           Samme aften    18. Nov. 1915

Vi vilde ellers slutte med at skrive i aften; men da det er for tidlig at gå til Ro og vi kan læste at sidde lidt længere oppe i aften, da vi har fået Lys, så vil jeg fortælle om en aften i Villa Vinterhistorie.

Jordhytten består af et Rum på 18 m i omfang, 1,80 høj, til højre 3 Sengesteder over hinanden, til venstre et bord, af­savede tykke Granstammer tjæner som Stole, et Vindue sammen­sat af mindst 100 stykker glas, men kun tre Ruder. Kl. 5 er Kaffen færdig og der holdes op med at arbejde ude, alle er kommen ind, har vasket os, og nu sidder alle og drik­ker Kaffe. På Brød må vi spare, da det skal vare 3 dage denne gang. De små pakker kommer frem, som vi alle har fået de sid­ste dage, og nu går det løs. Der serveres Skinke, Smør, Hon­ning og røget Aal, ja og så klager vi endda over Føden, hvem kan forstå det. Efter Aftensmaden bliver det alt stillet til side, Bordet afvisket med papir og en Feldpostpakke sat mitte på Bordet som Lyseholder. Ved siden af står endnu en med To­bak, som af og til må udlevere. Og nu Blyandten igang på pa­piret, så er alt rolig, nu er vi ikke mere her; men hver er i sit Hjem eller hos sine kære. Af og til ser vi hinanden an, Russerne tænker næmlig også på os, en susen høres, hvor vil den Eksplodere, efter knaldet skriver hver videre. Konow fortalte nu lige at han havde ikke fået sig vasket i dag; men imorgen vilde han da have hans tid til det. Sagen er næmlig at vi har en 10 minutter at løbe efter vand. Ja og nu blir Lyset kortere og vi må skynde os til Ro. Og nu går det under Dækkerne.

Godnat

Peter.