Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Mor og far
Kære Forældre!
Tak for brevet igår; I aften kommer vi bægge to med en Hilsen til Eder. Det var forleden aften, da lod vi os fotografere ved Kunstlys. Der er en Skriver her som er Fotograf, og så satte han 7 Elektriske lamper op i den ene Ende og tog således en plade af os, som vi sidder og skriver og læser om aftenen. Den første fra venstre er en Gefr. fra Maskingeværkomp. med hans Kalkpibe. Mig kender I vel, så kommer Konov, som ikke er så god, da der er en Pladefejl på ham. Den lille er en Ordonans, som jeg før var meget sammen med, og næste også, en Underofficer fra Reg.Musikken. Den sidste er en fra Elmshorn, som også er her ved Reg.Staben. I baggrunden ser I et landkort, som vi har taget ud af en Avis over Balkan, og dannet en ramme af Prospektkort.
Oven over en Hylde med Brød og Honningpotter. Til højre er Kakkelovnen hvorover vor vaskede Tøj hænger til tørring. Bordet ser jo helt godt ud, den er næmlig stjålet på et Gods, og som jeg har båret 4 Kilom. på Ryggen. Som Borddug tjæner gamle Aviser. På Bordet er en Cigarkasse (tom), en Flaske som Lysholder og en Porcelæns Gedebuk, som vi benytter til Sukkerkop.
Til højre for Tøjet har Konov lavet en Hylde til vore Spiseskeer. Og til vænstre ser I et forhæng, som skjuler vore fattige Senge, og som er lavet af sammensyede gamle Sække. Ja og på den Plads sidder jeg nu og skriver, blot ganske alene, de andre er gået til Ro. Ja nu kan I få et lille indblik i, hvorledes vi lever i vor Jordhule.
Ellers har jeg ikke meget at fortælle i aften og vil slutte med mange kærlige Hilsener, og i håb om, at den må nå Eder til Jul.
Eders Peter.
Trine skal også have en; men jeg får først om et par dage