Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

15. december 1915, Dünaburg (Daugavpils, Latvia)

< Forrige Næste >
Dünaburg (Daugavpils, Latvia)
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Mor og far
Mor og far

Kære Forældre!

Mange tak for pakkerne idag, jeg fik 5. Og min Lommekniv som jeg var sær glad ved, da jeg længe har måttet nøjes med en Polskkniv. Ja ellers har vi det rigtig godt, og den ene dag går som den anden. Vi hjælper nu ved at bygge et Badehus og det er helt godt at man kan få tiden til at gå. Kl. 7 står vi op, vasker os, drikker Kaffe, henved kl. 8 begynder vi at ar­bejde til kl. 12. Fra 12 - 1 er der middag, og kl. 1½ kommer for det meste Postvognen, så skal vi sortere Post, som tager to timer, og som er de gemytligste timer vi har. Kl. 4 giver det kaffe, og så bliver Bordet gjort rent og så begynder vi med at skrive hjem, og læse vore Breve. Og kl. 7 - 8 går vi igen til Ro, så vi kan jo nok få udsovet; men hvad skal man gøre, på Lys må vi spare, og den ene aften og dag er som den anden. Og nu har vi snart Jul, ja i dag ti dage har vi Jule­dag, og den skal vi jo vist også forleve som de andre. Men jeg er glad ved at jeg er sund og rask.

Igår tog min kammerat Petersen fra Tinglef på udlov. Jeg sad oppe hos ham i Stalden, og da kom Majoren og sagde, at han kunde tage på udlov fra idag af. Da han igen var borte, tril­lede Tårerne ham ned ad Kinden, og han sagde så må jeg dog komme hjem engang endnu, kunde jeg nu blot have smidt disse

Ja han er så rolig og så stille. Men jeg ved ikke, ja igrunden vilde jeg jo gærne have været med; men for afrejsen og for den tilværelse som man igen skal ind i igen er ikke til at tænke på. Og nu har vi det helt godt her, og ved ikke så meget af det at sige, så jeg mener det er bedst at man bliver her, til det ser lidt lysere ud. Ja ellers har jeg ikke mere idag, Konow skænder fordi jeg brænder for meget lys. Jeg skal også Hilse fra ham, og ønske Eder en glædelig Jul og sige Tak for pakkerne.

Mange kærlige Hilsener fra os bægge

Peter.

Oprettet: 17-03-2011 16:11:35 | Rettet: 05-07-2014 20:15:07