Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Mor og far
Kære Forældre.'
Ja nu kan jeg jo fortælle det, jeg vilde ikke før, Jeg har haft en ondt artet Tyfus, men nu er Faren overstået. Og jeg går nu oppe her i denne Lazaret. Jeg er lidt slap endnu, men må ellers alting. Kan få alting at spise, blot jeg havde haft en Grossen; men pengene blev taget os af i første Lazaret, og dem får vi først når vi kommer tilbage til komp. igen. Men det går jo også uden.
Men jeg ved slet ikke hvorledes jeg skal få pengene hjemmefra, da jeg jo nu går herfra kanske i dag, i Auto til Lodz, hvor vi skulde have 6 uger ro. Men om vi så blir på en adr. er jo et spørgsmål. Ja det ser dårlig ud, alle mine sager er borte, om det så er jert billede, cg jeg går uden Seler, da de er også borte, og jeg kan jo ingen købe. Men det går jo altsammen, hovedsagen er at jeg er snart sund igen. Og i fronten, tror jeg, kommer jeg ikke mere.
Så er der en Saniteter, en ung fyr fra Posen, han har plejet mig hele tiden, og ham skylder jeg sandelig meget, og han går vist med til Lodz. Jeg havde tænkt at give ham en 5 -10 Mark. Derover kan I nu bestemme og sende derefter. Men han lever blot for hans Tante, som sidder i små kår, cg han sender hver penning, han har over, hjem. Ja jeg skal jo nok sende den ny adr. så snart jeg kommer der. De penge, I har sendt af er jo enten kommen hjem igen, eller de er gået til komp. De er jo ikke tabt. Men det er jo temmelig mange penge at lægge ud.
Nu mange kærlige Hilsener til Jer alle eders Peter.
Hils Trine hun læser vel mine små breve.