Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

6. marts 1915, Lods

< Forrige Næste >
Lods
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Mor og far
Mor og far

      Kære Forældre!

Aa hvor er det godt at ligge i en varm og god Seng. Og så al­tid blive tiltalt med ven og kammerat og lign. Jeg har lige fået Davre og er nu rigtig godt tilpas. Ja jeg kommer vist lidt nærmere hjemad. De ved ikke, men de mener at der er et temmelig stor slag i vænte og så skal vi lave plads for de sårede, der kommer. Og så kommer vi til Lazaretter i Tyskland. Der er allerede kommen to Transporttoge bort. Men jeg kommer med en der kun har II kl. vogne. Når den går ved vi ikke. Kedelig er det med mine postsager, for de bliver jo altid bag­efter, nu har jeg siden i Febr. ikke hørt fra jer. Men når jeg kommer til Tyskland skal jeg nok skynde mig at sende adr, så I kan Thelegrafere de ord (Vi har det godt) så er jeg glad og tilfreds. Og så skal I slet ikke sende mig, da det jo dog ikke kommer til mig før vi igen er borte. Det værste er at være uden penge; men det går jo også nok, ihvertfald skal I ikke sende mere af. Jeg lever jo også godt foruden tilsætning; men man kan ikke engang købe en Tændstikke.

Eftermiddag.

Jeg kom ikke videre i formiddag da jeg var til kirke. Jeg vilde først ikke derned, da jeg var bange for at jeg skulde fryse, men jeg gik dog. Ja kære far og mor, nu har jeg været i krig over et halvt år; men jeg har endnu aldrig grædt sådan som i dag, jeg kunde ikke holde mig, da han talte hele tiden om hjemmet og om dem der hjemme, og det var som var det et stik i mit Hjærte. Ja jeg kan ikke fortælle Jer hvad han talte om. Og vil nu fortælle om noget andet.

Søsteren er en temmelig gammel kvinde og ligner meget Magda­lena Villadsen. Hun har 12 mand på hendes Stue; men I kan tro om vi også alle får forskellig Medicin, så er der ingen der kan narre hende. De er meget flinke, og gør alt muligt for os. I dag har Dr. sagt at jeg kunde ryge lidt. Nu skulde det jo straks prøves, men jeg havde hverken pibe eller Tobak.

Jeg bad Søsteren om en pibe. Nu har jeg fået en Leer pibe som de brugte i gamle dage; men det smager helt godt.

Feldveblen for Sanitætsvæsnet fortalte os, at når vi kom til Tyskland skulde vi blot Thelegrafere vore adr. hjem, så havde vi straks forbindelsen. Det gjorde de næsten alle sagde han. Men nu skal vi jo da først til Tyskland.

 Ja nu har jeg ikke meget mere i dag, og vi skal også have Middagsmad.

Så vil jeg slutte med mange Hilsener til Jer alle derhjemme

fra eders Peter.

Hils Trine

Jeg er meget ked af at alle eders billeder er borte. Men jeg håber at jeg snart må se Jer i  Virkeligheden.

Jeg har nu fået Middagsmad (nemlig Kartofler og Frikadel) og nu vil jeg have en lille Middagslur. Men jeg synes at jeg må hellere få papiret fuld. Ja jeg forglemte at fortælle at Leerpiben den kvalmer. Vi må ellers ikke ryge i sengen; men Søster hun siger det er for kold der hvor vi må ryge. Ja nu har jeg ikke mere

eders Peter.

 

På konvolutten

K.D.Feldpostexp.

Feldpostbrief

Gefr. Mærsk

des

J. Petersen Mærsk

z.z. Krigslazaret

-7.3-15.1O-11V

Øster Abling

Abteilung 124

0berkommando

pr. Roagger

Madchenschule Lods.

der

Kr. Hadersleben

12/147 37-Division

9. Armee

Schlesvig-Holstein

XX Kor.

 

 

Oprettet: 15-03-2011 16:14:21 | Rettet: 05-07-2014 20:13:29