Branusberg (Braniewo, Poland)
Fra
Peter Mærsk
Til
Trine Mærsk
Kære lille Trine!
Tak for brevet igår og forgårs, nu er det nok på tide at jeg får
et lille brev afsted. Jeg har ellers ikke meget tid i formiddag,
men så får du mere i morgen. Ja de vilde have min adr. ja nu vil de
mig nok til Livs, men derom vil jeg ikke skrive, du kan jo gå ind
og læse brevet som jeg har skrevet hjem. Du spurgte om jeg vilde
have tyk mælk og reven brød. Nej lille ven. Når du blir min lille
kone, må du lave lidt andet, da det kan jeg næsten ikke tåle at se.
Nå I har fået indkvartering, ja Mor skrev også om det. Ja så er det
jo kun et let sag at være Soldat, når man kunde komme 4 mand i et
kvarter. Men i fronten blev der regnet på sådan en gård som hos jer
300 - 400 mand, 30 Heste. Ja så vilde min lille Trine nok få noget
at bestille. Du kan jo give et andragende ind om at jeg kan bytte
med en af dem. Han kommer her og jeg hjem til dig. Jeg skal også
nok hjælpe ved arbejdet; men det er dog blot hvor du er med. P.G.
skulde nok være tjent med os to, tror du ikke. Og jeg forlanger
slet ingen Løn, blot jeg vilde snakke lidt med hans lille
datter.
Nu du synes ikke om mit billede. Nu det er heller ikke let
at træffe det, enten er man for tyk eller for tynd. Nej jeg ser jo
også helt godt ud; men skal man nu til at lave tjæneste med, vil
jeg jo tabe lidt igen. Men en forskel er der jo fra Halle og
nu.
Ja nu må jeg slutte, da jeg har tjæneste; men du har jo dog fået
en lille Hilsen. Jeg skal nok sende et kort til Hygum, når jeg får
resten, men jeg har jo kun fået to endnu. En til dig og en hjem.
Mange Hilsener fra din Peter.
Morgen aften mere.
Note
".. P.G. .." Peter Gad, Ravnhold, Trines far.
"... læse brevet som jeg har skrevet hjem. .." Dette brev findes ikke i samlingen. EM
"... ja nu vil de mig nok til Livs ..." se Krigsret 1915 Braunsberg Ostpreussen, skrevet af Peter Mærsk i januar 1976.
Peter Mærsk skrev i januar 1976 følgende:
Krigsret 1915 Braunsberg Ostpreussen
Da vi har læst i Avisen at en god Ven og Skolekammerat Hemming Skov, Skodborg, er død, og hans Kone 2 Dage efter, kommer minder frem. Vi var lige gamle; nu til Sagen.
Efter jeg var kommen fra Lazaret, gik jeg og dannede Rekrutter ud i Braunsberg (de yngste var cirka 35 - 40 År) jeg var vel 22. En Dag fik jeg Ordre på den Dag skulde jeg stille for "Krigsretten" . Jeg sov ikke den Nat. Der sad 5 høje Officerer foran mig. Jeg var anklaget for at have hjulpen H. Skov over Grænsen til Danmark den og den Dato.
Jeg protesterede, da jeg slet ikke havde været hjemme på Orlov, som de_ ikke vilde tro. Der blev sagt til mig, at Straffen var Dødsstraf - Fæstningsstraf o.s.v. Jeg fik Lov til at gå, skønt der stod 2 Soldater med Stålhjelm bagved klar til at afføre mig. Jeg hørte intet; men var nervøs, kunde ikke sove.
Men da jeg gjaldt for en god Soldat, trøstede mine Kammerater + Overordnede mig, og jeg havde jo en god Samvittighed, da jeg jo ikke havde været hjemme på Orlov.
Tiden gik, jeg blev ved med at danne Rekrutter ud, før jeg igen skulde til Fronten.
Far og Mor og min Trine besøgte mig efter ca. 48 Timers Togrejse. Jeg vilde ikke fortælle noget om det. (Læs Bedstemors Brev da de besøgte mig). Der i Braunsberg blev vi Forlovet med Ring på.
En Søndag gik jeg sammen med en god Kammerat Leutnant Skopnik, som senere faldt i Rusland, op ad Gaden i Braunsberg. Da kom der en bagfra og slog mig på Skulderen. Det var min gamle Kaptajn fra 1914 nu Major, og sagde: Ta og skriv hjem, at de skal hænge den Præst op. Har aldrig hørt fra det siden og hjemme heller ikke. Præsten var tysk og hed Poster (Pastor?) v. Fister Benson; men jeg vil ikke beskylde ham for noget.
Sådan gik det til; jeg kom til Fronten igen (Rusland), og jeg måtte ikke beklage mig. Jeg blev forfremmet og led ikke i Sagen Krigsretten.
P. Mærsk
"...(Læs Bedstemors Brev da de besøgte mig)...
må henvise til brev af 19/4 1915 til Hemming Skov fra MarenMærsk. EM
Oprettet: 15-03-2011 23:05:17 | Rettet: 05-07-2014 20:14:01