Jernkorset.dk

    Kære Trine!

Tak for brevet i forgårs (Lørdag). Jeg vilde have skreven i går; men da gik der en Transport af, og der var en tumult på Stuen, så jeg foreslog at vænte til imorgen (Mandag). Alle de andre er nu til tjæneste, og så har jeg tid og ro. Jeg fik og­så brev fra Signe på Lørdag. Hun ønskede mig til lykke. Og sag­de at jeg kunde sagtens være glad ved sådan en lille god kære­ste, jeg havde fået. Nu. - Ja det er jeg også kan du tro, blot jeg kunde have været hjemme hos hende, men den tid kommer med Guds hjælp også nok. Hver dag der går er dog nærmere ved freden. I går middag havde jeg Underofficertjæneste, og så da jeg kom fra Middagsmaden gik jeg gennem en Alle, hvor der for det meste sidder folk og læser. Jeg havde købt en Avis og satte mig også hen. Jeg sad en 10 minutter, da kom der en Dame gående og spurgte, om jeg havde noget imod, at hun satte sig hen. Nej natyrlig ikke. Hun var en meget slank og dannet Dame, men sort fra oven til neden, og som de katolske meget bruger et rigtig stor Slør der hænger fra Hatten ned over Skulderen. Hun læste også nu, og jeg tror i en af deres katholske bøger. Og jeg kun­de se at hun græd. Hun spurgte mig om jeg havde været i fron­ten. Hun havde næmlig hendes mand fra August af ude, de var bleven gift i Sept. Og hun havde nu ikke hørt fra ham i 5 uger, og i Tabslisterne stod der syg. Og hun troede han var død. Som en Knivstik i mit Bryst var det, det var jo, som om det var min egen lille Trine, der sad der, eller som havde siddet der dengang jeg var syg. Og jeg kunde rigtig se dig. Jeg kunde ikke lade være men fortalte hende, at det var gået min lille kæreste ligeså, og uden at jeg vidste, at de var så angst for mig der­hjemme. Hun blev så glad og fortalte meget mere, at han var Gefr. og havde fået Jernkorset. Hun nu gik hun, gav mig Hånden og takkede mange gange, for hun syntes at nu kunde hun igen se et lille Lys. Jeg blev siddende og jeg må sige, at jeg måtte græde. Jeg kunde se min lille tro kæreste komme gående ind til mit Hjem. Og se dig der. Ja hvor let kunde jeg ikke have haft en der havde sagt Nu er han borte tager vi en anden. Aa Trine da blir jeg så glad, og jeg er så glad som da jeg var hjemme. Det gør slet ikke noget om det varer lidt længe, før jeg må få lov at se dig, da jeg ved du går der hjemme og nynner den lille sang, Om end der går både Vinter og Vår. -  Ja og om også der går endnu længere, da er du dog den samme lille Trine som før, og jeg den samme Peter.

Ja lev nu vel lille Ven Mange Hilsener fra din egen Peter. 

NB Nu, du mener at jeg ikke har andet at bestille end at skrive til dig. Nej lige for tiden ikke. Har du fået mit billede.