Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

2. januar 1916, Dünaburg (Daugavpils, Latvia)

< Forrige Næste >
Dünaburg (Daugavpils, Latvia)
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Mor og far
Mor og far

Kære Forældre!

Tak for brevet igår. Jeg har det rigtig godt i det nye Aar. Vor Major er på udlov, og en Oberst der bor 11 Kilom. her­fra fører vor Rg. Jeg er nu Ordonans imellem ham og Reg. her. Og der står hver Efterm. kl. 4 med Kusk til rådighed, jeg er for det meste tilbage igen kl. 7. Og er nu for en halv time siden kommen tilbage, og er kun kippet om tre gange, jeg stødte mig ikke, da jeg jo havde den store pels på. Det er heller ikke let at køre på de veje, da det jo kun er veje, som er lavet nu i Krigen over de højeste Bjærge, så det er ingen under når man vælter og kører fejl.

I går fik jeg først min rigtige Julepost, brev fra N. Kjær, Søren Jensen, og kort fra forskellige. I går aften sad jeg oppe hos Peter helt til kl. 12, han måtte fortælle om udloven. Han var helt godt tilfreds dermed. Han fortalte, at der havde været en med fra Haderslev, og som blev forbudt at rejse til Haderslev, så han måtte blive i Flensborg, og hans Forældre måtte besøge ham der. Jeg ved ikke, hvad I siger dertil. For min part havde jeg straks Thelegraferet til 9. Armékor i Altona, og havde de ikke tilladt det til mit Reg. Det er vedta­get, at alle de, som er et år i fronten, skal have udlov, og så vil sådanne simple Foresatte som på et Kommandantur for­byde det, nej det skulde de dog ikke få held med. Og ligeledes fortalte han, at når en kom cyklende eller lign. imod grænsen så blev de anholdt. Jeg kan blive så ærgerlig på sådan noget, og jeg havde lyst at komme på udlov for det samme.

Nu siger I kanske, vær ikke så      nej tro mig jeg skulde nok vide hvorvidt jeg måtte gå. At sende dem til fr. er de til­rede; men at de engang må komme hjem på udlov for kort tid, er kun en biting.

Ja ellers har jeg ikke noget i aften og vil slutte med mange kærlige Hilsener fra Eders Peter.

 

Oprettet: 21-03-2011 21:20:22 | Rettet: 05-07-2014 20:15:18