Jernkorset.dk

Kære Forældre!

Nu er det bleven aften igen, jeg har det helt ene, jeg har længe siddet og set ud af Vinduet mod Vest, det er rent Efter­år her nu. Jeg sad og tænkte på, da jeg var lille, da tænkte jeg tit på, når du engang skal ud i Verden, så vil jeg dog alligevel længes, da jeg syntes man kunde da aldrig få det som hjemme; men det er kommen anderledes som mangen af os har tænkt. Vi er alle bleven tvungen til det, ikke selv at bestemme hvad Kår og måde vi vil leve under; men til at lyde strenge love; og det viser sig, at det kan man også. Så sad jeg og tænkte på dengang man var hjemme, og alt var som om det var virkelighed, men så kommer virkeligheden og forstyrrer drømmene. - Så tændte jeg lyset og sidder nu og skriver, men så snart jeg har lyset tændt, er der ikke rigtig ro mere, da alle kommer de ind til os, og alle synes det er så gemytlig hos os.

senere tilføjelse af PM: (Skyttegraven)

I dag har jeg også haft en hel del at bestille, der er kommen ny Tøj an. Jeg har igen en ny orlov Trøje og Mantel - så for den sags skyld kan jeg godt tage på orlov. -

Jeg har nu i fire dage slet intet Post fået hjemmefra, hverken Breve eller pakke; om det er den ny kontrolle, som de har sat i gang i Tønder; men nu i morgen kommer det vist alt på engang. Mor skrev, at Trine havde sagt, at jeg blev så bleg på Bane­gården i Skærbæk, og at jeg godt kunde have fortalt Eder det. Nej det kan jeg ikke godt gøre i det moment, det ikke er af­gjort; når det først er ovre, kan jeg bedre. Det er heller slet ikke godt for Eder at høre alle de små bekymringer, som der tynger os herude, da det i det hele taget er meget værre for Eder derhjemme. Og Gud ske lov er det jo igen gået til den gode side. Jeg tænker altid, det er gået godt hidindtil, og Gud hjælper mig også nok videre.

Nu ikke mere i aften, da jeg snart går til ro, da det er så kold iaften, herinde som i en ovn. - Træ har vi nok af. Slutter med mange kærlige Hilsner fra

Eders Peter.