Jernkorset.dk

Min egen kære Pige!

Tak for dit Brev igår, og et idag. Jeg lovede jo igår aften, at jeg vilde skrive idag, og det gør jeg også gærne, det er min bedste Time, når jeg må tale sammen med dig, om det også er skriftligt. Du skriver idag, det er kold ude, og det er rig­tig Efterårsvejr; men jeg sidder inde i Stuen og skriver til min kæreste, og det brænder og buldrer i kakkelovnen, så det er hel gemytlig herinde. - Ja netop idag skrev du det. - Hos os buldrer det også i kakkelovnen, og vi må langtfra klage, og hos os er det også hyggeligt; men netop i dag synes jeg det alligevel er så trist. Du må ikke tro, at jeg er ked af noget som helst, nej jeg er glad ved og takker Gud for, at jeg er sund og rask, og at I derhjemme er det, og at jeg ejer en lille Pige derhjemme, som jeg må kalde min. Men netop i dag har jeg længtes hjem som aldrig før. For mig var det en hård slag igår at høre, at vi nu ikke måtte få lov til at komme på orlov mere til vort kære Hjemland, men for andre er det endnu meget værre, de som stod lige og skulde rejse, som det jo sikkert har været tilfældet mange steder. Vi har mange her som hele Krigen ikke har kunnet komme hjem. (Oberslesinger som jo er Polakker, og dem fra Elsass), men med dem har de store Herrer ingen medynk haft; men med os, har de alle. Jeg kan også godt indse, at den øverste Heeresledelse ikke kunde andet, jeg har længe undret mig over, at de ikke har forbudt det; men jeg har altid haft en anelse om, at det vilde komme; du mente altid, det kunde de ikke sætte igennem, nu ser du det. - Du mente at jeg brugte for hårde ord, når jeg sagde, at vi som er herude må lide under det, jeg tror jeg har ret. , - Hvem der så gør det rigtige, er jo ikke godt at vide, men vi gør ihverfald vor pligt, og efter hvad der alt fortælles derovre i Danmark om dem, som du også har fortalt om, så tror jeg, at det ikke er den rigtige vej, de er inde på. Og jeg tror ikke, de tænker meget på os herude, eller på at vor eneste glæde nu var at vi hver 6-te måned fik 18 dage orlov, og nu er den også bleven taget fra os. Er vi for dumme eller hvad er det ? At begejstringen for Krigen længst er borte hos alle - forstå mig ret - det er længst klart; men de kan ikke alle løbe deres vej, og hvad en kan, kan alle. Og nu lige os som - - har de nu gjort det dobbelt så svært, idet de har taget os vor orlov.

Men igår aften, da jeg gik til et Batt. med min Karabin i Hånden og tænkte på det, da greb jeg om Hef­tet, jeg ved ikke, hvem jeg skulde lade det går ud over, jeg følte mig så ene, og som om man var en der ingen Hjem havde mere. Det er som om man går her som et Dyr. -

slutning mangler