Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Trine Mærsk
Kære lille Trine!
Tak for din Pakke idag - den kom lige tilpas til Nytår. Vi har alle fire drukken Kaffe i aften, og jeg skulde hilse dig og sige at den smagte udmærket. Feldveblen mente, at den har du da ikke selv bagt, jeg spurgte hvorfor. Nu han mente sådan en Dame gav sig da ikke af med sådan noget. Så du kan se hvorledes de bedømmer dig her. Det er efter Billederne.
Jeg sidder ene i Aften. Konov er ved Brigaden, og de andre er alle på Besøg. Så nu har jeg det helt ene (i det røde Salon) og da det er Nytaarsaften har jeg tændt med 7 Elektriske Lys. Foran mig på Bordet mine Billeder opstillet. Og jeg sidder i en fin Lænestol. Ja når jeg må få lov til at komme hjem, så vilde jeg slet ikke ønske det bedre på de områder. Men der mangler blot en her hos mig; men hun skulde såmænd nok komme af sig selv hvis det var hjemme. Tror du ikke ?
Ja ellers har vi det helt godt. Alt går som det skal, nu har jeg da også fået mine Penge, så nu går det; men du kan ikke tro hvor det ærgrer mig med mine Billeder. Det mente jeg helt bestemt at de skulde komme an til Juleaften.
Ja jeg vilde have skrevet dig et rigtig langt Brev i aften; men jeg kan ingen Stof finde i aften, skønt jeg ved der er nok; men du ved jo hvorledes det er, oft kan man skrive side op og side ned, og oft kan man slet ikke finde et ord. Ja så imorgen. Slutter nu med mange kærlige Hilsener og K. og 1000 Tak for det forsvundne Aar. Og Gud give og vi vil bede derom, at vi må blive lige så godt bevaret i det kommende, og må få lov til at komme hjem til Eder igen.
Din egen Peter