Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Trine Mærsk
Min egen Trine!
Er nu nået til Stendal, blev meget godt modtaget. Jeg kom der igår efterm.. kl. 2, måtte så fortælle en hel del , drak Kaffe sammen med den gamle Dame, så kom Datteren, en meget net Dame. - Og så kom jeg først ikke løs, jeg skulde fortælle om og fortæ1le om, hvorledes deres Søn boede. Så har jeg besørget mig et Logi, og kl. 7 skulde jeg komme igen til aftensmad. Det var jo lige noget for mig. - Og først kl. 11 fik jeg lov til at gå.
Jog har et helt godt Logi; men det er en kuld her i Stendal, så jeg gruer ved at komne ud; men jeg skal jo. Jeg tager videre i Efterm. kl. 4½ over Hannover Cøln og håber at jeg igen er ved Regt. den 26. Aften. Jeg skal nok skrive undervejs. Nu ikke mere, da jeg først skal til Banen. Mange kærlige Hilsener og Kys
din Peter.