Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Trine Mærsk
Min lille kære Trinelil!
Er nu nået til Frankfurt, og har dog endelig fået så meget tid, at jeg i ro kan skrive et lille Brev til dig. Jeg kom igår Nat hertil, og næmlig kl. 2. Nu stod du der som en Stork i Salat, og vidste ikke hvor du skulde hen. Så traf jeg dog en Soldat, som drog herfra, han havde været på orlov, og han sagde, jeg er Hotelejer, og når du går hen i Schillergaden No 111 og banker på tredie Vindue, så skal min Kone nok anvise dig et Værelse; men ikke I. Kl., nå det kunde jo også være det samme. Hovedsagen var, at man kunde sove. Og der fik jeg så et Værelse helt oppe i Kvisten, kold var det, men jeg havde jo min dække med, så det var kun halvt så slemt. Og jeg sov også helt godt til i morgen kl. 9. Men hverken Gaffe eller Brød var der tale om; det måtte jeg søge andet steds. Og fandt det også, hvorfra jeg nu skriver til dig. Jeg sidder lige ved Vinduet og kan overse Bismarckpladsen, og man kan sidde og more sig over alle de Mennesker, som løber går over. Alle de som vil med Elekt. Alle har de travlt, og man skulde undres over, hvad de alle har at løbe efter. En leer, en anden ser så kedsom ud, en tredie går klædt i sort, kanske hun har mistet hendes Mand eller Kæreste, eller hun tænker på, hvor er han. Og så kommer kanske til, hvad får jeg til mine kære små børn idag, jeg kan ikke opdrive noget at spise. Ja det er ikke så let i en stor By, der kommer der meget til, som vi, der bor på landet, ikke kender.
Jeg rejser videre i Aften kl. 10 og når til Regt. imorgen. Her var jeg hos en Præst efter Bøger til vor Div.præst. En meget flink mand, men lige i førstningen, da jeg talte med ham, var han så kort og militærisk. De tror jo ikke, at en almindelig Soldat kan begå sig sådanne Steder. Og et Menneske begynder først ved Offizer hos dem, men til sidst var han så flink og vilde tale om alle ting. Jeg sagde ham natyrlig også besked. -
Ja nu har jeg ikke meget mere i dag, i Eftermiddag vil jeg gå lidt rundt her i Frankfurt. Havde jeg nu bare haft min lille kæreste, så havde det været doppelt så morsomt, alene er ikke så interessant. Så nu slutter jeg i dag med mange kærlige Hilsner og 1000 Kys fra din egen Peter. Længes efter dine Breve, nå imorgen Aften. - -