Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Mor og far
Kære Forældre!
Er nu nået til Frankfurt a/M. Jeg kom igår Aften eller Nat Kl. 2. Nu stod man der som en Stork i Salatet (?) og vidste ikke, hvor man skulde hen for Natten; men så kom der dog en Soldat som rejste bort herfra, han havde været på orlov, og han var Hotelejer. Og så sagde han mig besked, jeg skulde bamle på tredie Vindu i Schillergaden No. 111. Og sådan kom jeg ind og fik en lille Seng helt oppe i Kvisten, og kold var det; men jeg havde jo selv min dække med, så jeg har sovet udmærket til i morgen kl. 9. Og da man nu hverken kunde få Caffe langt mindre Brød, så måtte jeg søge det andetsteds.
Og endelig fik jeg også for 30 Pf. Brød. Og nu har jeg lige drukken Caffe med Brød og Mors Sylt til. Ja, lille Mor, det har gjort hele Rejsen med, og langer vel nok til i morgen, ellers hedder det tørt Brød.
Jeg rejser først herfra i Aften Kl. 10. Jeg skal vænte her ved en Præst, skal bringe Bøger med til en Præst ved vor Div. Det var nu en meget flink mand; men som de fleste siger: min kære, jeg vilde gærne give Dem noget at spise; men vi har selv ikke. Men nu det er jo nu heller ikke så galt, jeg har jo ikke hungret endnu.
Nu i Eftermiddag vil jeg gå lidt rundt i Frankfurt, der er meget kønt her, der en stor Museum her (Der Rheinische Landwirtschaft-Museum), men det er da meget at vie 3,75 ud til det. Man skal næmlig se på hver lille smule, da det er helt gruligt, som alt muligt koster. Jeg har ikke købt mig det mindste i disse dage, har ikke fået Middagsmad og har i de 5 dage allerede givet 15 ud. Men nu, man må jo være tilfreds, at man kan komme på sådan en Rejse. Jeg var næmlig glad ved det denne gang, da der er en hel del i gang nede ved os, dernedefra kan man jo ikke skrive det. Men her kan det jo gå an. Igår eller idag er der fra vor Side Trommeild fra 30 Batterier (120 Kanoner), og så skal vore Stormtropper tage et stykke af Franskmandens Grav. Og det vil koste noget. -
Det er jo bleven prøvet en gang før, for en l4 dages tid, lige da jeg var kommen fra orlov, men da er det mislykkedes.
Vi havde en 18 døde og en 40 sårede, og den gamle har ikke været godt tilpas siden, mine bedste folk, siger han, skal jeg ofre. Men han kan jo heller ikke for det, det er de store høje Herrer, og kanske det er nødvendig, som man ikke kan se.
Nu ikke mere i dag, slutter med mange kærlige Hilsener til Eder alle
Eders Peter. Vænter efter at komme derned og få mine Postsager. -
Peter.