Jernkorset.dk

Min lille Musse!

Tak for dit Brev - med Blyandt og tak for dit Brev i dag. Aa lille du - jeg tror det er ved at blive lidt bedre, jeg kan mærke det på dine Breve, især den i dag. Du skriver du sidder inde i Verandaen, Solen skinner, to Tulipaner har du for dig. Aa du jeg vilde gærne sidde hos dig, så behøvede du heller ikke at skrive - vel ?  Du mener, om jeg har tænkt på den 12. April. Nej det har jeg nu helt glemt; men du ved nok at fødselsdage og sådanne mærkedage er din Peter ikke god til at huske. Ja din Fødselsdag skal jeg nu nok huske da - ellers fik jeg nok også på Hovedet. - Du mener eller spørger om du ikke har godt af at røre dig. Ja du ved nok hvad jeg mener. Du ved nok at jeg ikke tager mig en Kone for at arbejde. Så havde jeg hellere slet ingen taget. Og min lille Musse er jo nu slet ikke dertil, du be­høver ikke at sige noget imod, jeg kender dig, min Trinelil - tror du ikke ?  Ja du en reise til Hejdelberg er altså tostemmig vedtaget. Og man siger dog, hvad to blir enige om, kommer ikke den tredie ved. -

Jeg sidder helt alene, Konov sover, alle de andre er nede i II Stab. Det er en ro her, havde jeg nu bare haft min Musse, tænker jeg. Det er så dejlig varmt her, og en god Lænestol har jeg også, blot du mangler i den. Du skriver, blot du må få din Peter hjem igen, og vi må få lov til at leve sammen i vort eget hjem. Ja min lille du, jeg går også oft, især når jeg går alene. Jeg har så mange planer, som jeg slet ikke havde i førstningen af Krigen, som du også ved jeg så tit har skrevet. Men mine forhåbninger er altid bleven større og fremtidsplaneme kom igen. Og oft kan man slet ikke blive færdig med at tænke dem til ende. Jeg kan altid se min lille Musse om mig, glad og tilfreds, så jeg tror ikke, det kan slå fejl, vi skal nok få lov til at leve sammen. Ja Trine, jeg tror du er ved at gå helt af med mig. Du har altid tryglet, og vilde have mig til at sige når vi - ja du vilde ikke engang sige Bryllup. Men jeg trak det altid i længden - ikke ? Men du har været på spil med din Peter igen, jeg er også ved at komme i tanker om, at når først Krigen er forbi -så - nej hold nu har jeg sagt for meget - ikke lige straks du. - Du vil jo dog ud at tjæne - ikke ? Ja og jeg vilde da egentlig se og lære mere endnu, eller mener du, det kan være nok ?  Ja min Trinelil, det er godt at vi kan og vi har udsigtar til, at vore planer kan gå i opfyld­else, mange er gået brudt nu i Krigen. Vi har Gud ske lov hverandre endnu, sunde og raske, og vi vil bede om, at det må blive ved sådan, til vi samles derhjemme i vort eget Hjem.

Nu god. Nat. imorgen en lille Hilsen.