Jernkorset.dk

Kære Forældre !                                                                                   

Nu har jeg da endelig fået tid til at skrive et par ord. Jeg har det Gud ske lov godt, er sund og rask. Vi kom så pludse­lig bort dernede fra vort dejlige Feldburg. Jeg var efter Majoren i Mühlhausen, da han kom fra Hovedkvarteret, og da traf jeg Feddersen fra Skærbæk, fra hvem jeg skulde hilse mangen gang. Han begyndte straks med at tale dansk, og lod en Auto bringe mig op til hans Kvarter. Så drak vi Kaffe, og så om Aftenen måtte jeg tilbage igen, og den samme Nat Kl. 12 blev vi forladet. Så gik det tilbage over Mühlhausen - Colmar - Strassburg og så op langs den Elsass-Loth. Grense ind gennem Belgien, Ha       - Namur og blev udladet 45 kli. fra Laon, så gik det tilfods. Kanonaderne kunde man høre langt fra, men det kom endnu nærmere . Nu har man vænnet sig til det, så nu er det ikke så slemt. Men nu, det er noget af det skrækkeligste vi har set her. Om Natten er det som i en ovn, og Kanonerne standser slet ikke. Det koster både anstrengelse, Blod og Penge. Vi ligger i den bekendte Siegfried Stilling, som I har læst om. Og den står som en Mur. Ja, når man ser de Menneskemasser, som her ligger, da kunde man tro, at Krigen skulde vare i Årevis endnu; men der kan jo være andre ting, som det ikke er sådan med. Hvad Levnedsmidlerne angår, så er det udmærket her i denne tid. Alle de Tropper, der lig­ger her, får meget bedre forplejning, så længe de ligger her. Jeg har set mig om efter bekendte, men jeg har ingen truffet endnu.

I går nat var jeg ved et Batt. og da måtte jeg lade min Tor­nyster - Snøresko og alt i stikken - Tornyster og snøresko har jeg igen, men 4 par Strømper og min Tegnebog med 28 M. i blev der, og alle mine Papirer, alt er borte. Det er nu anden gang i Krigen, da forhåbentlig sidste gang. Nu har jeg kun en par strømper, men jeg har fået af Konow. Vil du ikke sende mig to par og et Håndtørklæde, lille Mor. Penge skal I ikke sende, da vi ikke er ude af dette her endnu, og Konow har givet mig 10 M. Ja, man må være tilfreds, når man selv kommer ud af dette med sig selv.

Nu er vi kommet lidt længere tilbage, og nu er det kun halvt så slemt. I nat var jeg også ved et Div., som ligger for os, men det var ikke så slemt, blot jeg styrtede med Cyklen og måtte tage et Bad i et Granathul, så jeg næsten ikke kunde finde Cyklen igen. Ja det er snart som det første Krigsår, men det varer vel ikke længe, før vi kommer i ro igen. Ja, jeg kunde jo fortælle en hel del mere, men jeg har kun så lidt tid. Hele Natten har jeg ikke sovet, og nu skal jeg afsted efter Post igen; men så får I det siden. Jeg sidder i en Køkken og skriver, der er endnu civil. En gammel net Kone vilde gærne fortælle en hel del; men vi kan jo ikke forstå hinanden. Men når man ønsker noget, kan man let gøre sig forståelig med dem. Ja det er noget andet som i Elsass her. Der lå vi så rolig, og her har man hverken ro nat eller dag. I skulde bare se, hvad der er for en Trafik her. Lastauto -Vogne - Tropper og alt hvad man kan tænke sig mellem hver­andre, og det er næsten udmuligt at komme fremad på de store Landeveje.

Det er ellers meget kønt her, men kommer man 4 Kim. længer fremad, så ser det ud. Ja det kan ingen beskrive. Og man må blot tænke på og ynke de arme Folk, som engang kommer til­bage i deres Hjem og finder det i denne forfatning, men vi kan jo ikke hjælpe dem. Franskmanden tager ingen hensyn til civilbefolkningen, han beskyder Byerne til en 15 - 20 Kim. bag Fronten.

Og så bliver de Sorte jaget frem, som ligger i høje Bjærge foran vore Stillinger Det er skrækkelig. Nu ikke mere idag. Slutter med mange kærlige Hilsner til Eder alle derhjemme. Og undskyld mig, at jeg kun skriver hjem og til Ravnholdt i disse dage, jeg har ingen tid. I dag er det Solskin, et herligt vejr.

Det var godt, jeg blev min Silke kvit, før jeg måtte give afkald på mine Sager, det havde jeg også i Tornysteren. Nu lev vel

Eders Peter.