Jernkorset.dk

Kære Forældre!

Endelig kommer jeg såvidt, at jeg kan få en lille stund tilovers for at meddele Eder al dette her. Jeg nåede den 19. om Natten til Laon og kom den 20. mod Middag an til Regt. Det gik som et løbeild, at Peter var der gennem Regt. Og ikke mindst hos mine stedfortrædere, de var ved at køre i stampe med hele Postvæsenet. Postmesteren, som også lig­ger i samme By, traf jeg, og han sagde, det er også på tide, at De kommer.

Nå jeg vilde nu ikke noget den dag; men den næste morgen vilde jeg overtage det. Og den 21. om morgenen Kl. 6 kom en, at jeg skulde komme hen til den gam­le. Han takkede mig for alt det gode, jeg havde bragt til Bromberg, og sagde, om jeg gærne igen vilde derhen. Nej, sagde jeg, nu lige da ikke. Ja sagde han, du skal til det store hovedkvarter, og så har jeg en hel del gammel Tøj, som skal hjem, og så rejser du nu til Bromberg igen. Så var det afgjort.

Jeg skulde direkt til Hindenborg. Og endnu sam­me dags middag gik rejsen løs, over Laon - Charleville -Metz - Saarbrücken til Kreuznach. Det er en lille stad på en 50.000 indbyggere. Jeg vidste, at Hindenborg boede på et Hotel "Oranienhof". Det var et meget fint Hotel. Jeg lod mig anmelde og blev straks taget i audiens. Han var meget flink, bød mig en Cigar, spurgte, hvor jeg var fra og lign. Så gik turen efter Bromberg. Jeg kom til Kreuznach Middagen Kl. 12, og Kl. 2 gik rejsen videre over Frankfurt a/M -Halle - Erfurt til Berlin, hvor jeg kom Natten kl. 1½. Der tog jeg et Hotel, hvor det både var mørkt og koldt; men man kunde da sove. Om Morgenen da de vækkede mig, var det snart ikke til at komme op, da Kl. kun var 7, og så ikke havde sovet, men træt af rejsen, og hvor man var gennemfrøsen af den kolde vogn. Men det hjalp ikke.

Så gik rejsen i morgen over Frankfurt a/O Schneidermühl til Bromberg, hvor jeg indtraf i Efterm. kl. 3. Og så da jeg kom til Fruen, var hun ikke hjemme, men efter at Times tid kom hun dog. Jeg havde et Brev og en stor Koffer til hende. Jeg blev så der i to timer, jeg kunde ikke komme bort, hun  var så ked af det i disse dage, sagde hun, da hun var bleven afskårent for alt nu i Bromberg, ikke engang Kul fik hun mere. Og sådan en Kvinde er jo ikke selv vant til noget. Og jeg tror ikke, den gamle tænker meget på de ting, han har bare hans i Hovedet. Ja du har jo vist oft set din mor græde, mente hun, så du kan vel nok tåle at se, jeg gør det. Så gik jeg endelig, og nu har jeg besørget små ting, som jeg skulde bringe med. Og nu er Kl. bleven 10, og i nat kl. 1 tager jeg herfra til Berlin, hvor jeg blir til i Morgen aften. Og så går det igennem til Fronten i et nyt Kvarter, som hedder "Cressy", som ligger bagved "Crepi".

Ja det var hele rejsen. I kan nok forstå, at det ikke gir meget søvn. Jeg gør nu mine Ærinder i Berlin morgen for­middag, og så sover jeg i morgen Eftermiddag. Det er jo af den grund, at det er så hastig, at der ingen orlovstoge mere går fra den 26. Febr. af.

Nu ikke mere i Aften, vil nu sove en time. Hils Trine, at hun får et Brev fra Berlin imorgen.

Mange kærlige Hilsner og tak for Eders Breve, som allerede var ankommen.

Eders taknæmlige Peter.