Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

2. april 1918, Noyon (eller der omkring)

< Forrige Næste >
Noyon (eller der omkring)
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Mor og far
Mor og far

 Kære Forældre!

Da jeg jo ellers har skrevet et Kort, da jeg ingen tid havde - så vil jeg sende en lille Hilsen mere. Vi skulde have været ud her i dag; men nu blir vi nok en dag længere. Vi er også helt godt tilfreds her. Jeg var ved Staben i morgen, Adjudanten mente, at jeg var kommen mig - det kan også godt være, da vi ikke lever så dårlig her, i hvertfald tør man langt fra sulte. Middagsmaden er betydelig bedre end ved Staben, og så har jeg mange Venner her. Ja jeg be­høver slet ikke at gå efter det. I morgen kom der en, som bragte en lille Dose med Marmolade fra en Feldw., jeg kender, og Brød har jeg altid en i Reserve. Men nu er der jo også spærret en tid lang for Pakker hjemmefra, så man skal jo se sig lidt for.

På hjemvejen tog jeg forbi en Batl.Stab, hvor der er kommen en ny Kommander. Han spurgte, om det var Märsk. Ha, ha, sagde han, det er Dem, der med en vis dygtighed forsørger Regt. Posten - hvorfor er De ikke Underoffz.? Nej mente en gammel Leutn., som kender mig - Han kan nok sige dem besked, skønt han kun er Gefr. - Så kunde jeg have den. - Ja det er man også nødt til, ellers får man ikke Maskineriet igang i denne tid. Og jeg står helt alene. Adjudanten siger altid - gør blot som du holder for bedst, blot vi får vor Post. Jeg skriver i dag på Engelsk Papir, som jeg har fået af en Kammerat, der har fundet det i en lille By

Mange kærlige Hilsener sender Eders taknæmlige Peter.

Hils Trine og lille Musse, jeg skriver til dem i Aften.

 

Oprettet: 06-04-2011 20:21:21 | Rettet: 05-07-2014 20:21:06