Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

5. april 1918, Noyon (eller der omkring)

< Forrige Næste >
Noyon (eller der omkring)
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Trine Mærsk
Trine Mærsk

Mine kære to!

Tak for dit Brev i går Musse, jeg har blot været bange for, at I havde haft en længere Poststandsning fra mig; men det lader jo ikke til, da du dog har fået de Breve fra Pouilli. Det er da godt, at de to store Pakker er kommen, er mine Ci­garer også ? - Bare nu den 20 Pakke er kommen til Signe, ellers skulde da Pokker have det.

Ja alt er ved det gamle her, men en smadder har vi, så man kan næsten ikke komme udenfor. Og jeg vilde da søge Uffe op, men det er jo helt udmuligt. Nu blir det jo nok bedre. Ja, det er ikke godt med sådan et Vejr, men så er man da fri for Flyverne, skønt det jo nu er temmelig rolig her. Det tager af dag for dag, jeg tænker, vi er færdig med Offensiven, nu kan de andre, og det vil jo vist snart gå løs et andet sted; men vi har jo også lidt nok. I dag har jeg ikke meget at be­stille, og jeg kan ikke godt være uden; mine Tanker skal arbejde med noget. Nu har jeg spekuleret på at bestille en 2 - 3000 Aviser. Jeg har bestilt Walter Henningsen herhen, og så vil vi tale om det. Ja du kan se, at vi ikke tænker meget på Offensiven mere. Jeg fik fra vor Adjudant en takke­skrivelse igår, for udvist dygtighed i Offensiven fra 21. -28. Marts, men derfor kan man jo ikke købe meget. Du, du skal ikke bøvle med at jeg bestilte Børste og Kam, da I jo ikke kan sende det af. Jeg har nu bestilt det hos en Underoffz.

I Morgen tænker jeg kommer Feldw. og Konov, de vil jo se dem om i denne Egn, hvor Offensivvalsen er gået over. Du skrev, at du kogte Middagsmad, bandt Kranse og syslede du, ved du, ikke meget - ikke for meget. - Det har Musse nok også tænkt, og så har hun grædt lidt. Ja rejs du bare ud, lille Musse, så meget du vil i Sommer, og tag kun lille Musse med; men bliv ikke syg af det. Ja nu mange kærlige Hilsener og Tanker sender Eder i kære to

Peter Tænk på hvad jeg så oft har sagt - ikke for meget

 

Oprettet: 06-04-2011 20:26:13 | Rettet: 04-03-2012 21:48:53