Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

27. maj 1918, Laon

< Forrige Næste >
Laon
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Trine Mærsk
Trine Mærsk

Min Musse !

Blot en lille Hilsen i dag - du fik jo et langt Brev i går. Alt er rigtig vel. Slaget går videre, men vi har Gud ske lov ingen store Tab.

Vi lever jo nu helt uden for det her, vi er kun 12 personer og har det rigtig godt. Konow har kogt et udmærket Middags­mad til os. Og så er der en bleven Photograferet på marchen her til, som af træthed sov ind på Klossettet - og det laver meget sjov, du får natyrlig også et Billede ved Lejlighed. Så har Walter og jeg solgt hver 200 Aviser på et Gade­hjørne, som de også laver meget Løjer af. Ja og sådan er nu den dag forgået. Et herligt Vejr har vi, du kan tro, det er kønt her i Skoven. Tak for Gamacherne, som kom i dag, det er gået temmelig rask. Ja ikke mere i dag, hils Far og Mor og alle. Og du og lille

Musse være hilset og - af din egen

Peter.

Oprettet: 08-04-2011 16:56:58 | Rettet: 04-03-2012 21:49:01