Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

7. maj 1918, Saint du Nord (måske ved Canal du Nord)

< Forrige Næste >
Saint du Nord (måske ved Canal du Nord)
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Mor og far
Mor og far

Kære Forældre!

Tak for Eders Breve igår og. for alle Pakker - nu er jeg igen ovenpå. Det vil sige jeg var nu slet ikke så medtaget - und taget de sidste dage på turen herhen; men det gik også nok. Vi har rigtig Sommer her, det er rigtig til at hvile i. Jeg kan næsten ikke vænte til det blir helt lyst om Morgenen, det er så kønt når Solen står op. Og kl. 8 tager jeg afsted gen­nem Skov og Fuglesang til Post på min Cykle. Det er så her­ligt, og man forglemmer alt det man nu har gået igennem. Man kan mærke at Nerverne rigtig får deres pleje. Ikke i denne tummel af Kanoner og spektakel af Vogne. Om Efterm. gør vi en lille tur op på en Bjærg, hvor Regt.Musiken spiller. Og så går vi til ro.

I disse dage blir der forberedt til den 9. Mai - da kommer Gen. Feldm.  Og han vil spise sammen med alle Offz. fra hele Regt. og uddeler Ordner. -

Her i Egnen blir der i Fredstid kun arbejdet i Landet som hos os, Græset står udmærket her. Ja det var alt idag. Nu mange kærlige Hilsener fra Eders Taknæmlige

Peter. Havde igår Brev fra Fru B.

 

 

Oprettet: 08-04-2011 15:41:40 | Rettet: 04-03-2012 21:48:58