Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

11. juli 1918, Coulonges Cohan

< Forrige Næste >
Coulonges Cohan
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Trine Mærsk
Trine Mærsk

 Min kære lille Trine!

En lile Hilsen idag.I går aften kl. 10 cyklede Konow og 3 mere og jeg over Perles  Fismes, St. Gillers - Dravegnez - Cohan -til Coulonge, hvor vi kom i Kvarter. Det vil sige ude, da det er alt overfyldt af Tropper. Men vi fandt en lille Hul, som blev til vor Sovekammer. Og sov helt til imorgen kl. 9. Så efter at jeg havde spist til Middag, cyklede jeg samme tur tilbage til Bazorses efter Post. Og da jeg alligevel ikke holdt meget af at ligge i det Hul i nat igen, drejede jeg sagerne, og blir nu her til imorgen Formiddag. Min Vogn kommer i aften og blir også her. Jeg har nu hele Posten sorteret og har fået mig vasket. Mit Kvarter er helt udmærket i en Baracke, hvori der har boet en Offz.  Seng og alt muligt er der, det er blot om at finde ae rette steder  - -

I morgen tager jeg tilbage til Coulonge igen. Derfra rykker Regt, ud i morgen aften. Men vi blir der et par dage endnu. Vi har en forfærdelig Storm, så man kan snart ikke komme fremad. Så det var nu beretningen fra de sidste 24 timer. I Aften kommer der Post igen, og der er vist et Brev fra dig, så får du lidt mere i Aften. Indtil da de bedste Hilsner til dig og min lille Pige

din egen Peter

Oprettet: 12-04-2011 16:37:27 | Rettet: 04-03-2012 21:49:09