Jernkorset.dk

Kære Trine!

Kanske havde du ventet Brev sidste Søndag; men Tiden den løber og jeg var ogsaa i færd med det, men saa kom vi i Tanker om, at vi vilde til Kirke i Skærbæk.

I Gaar var jeg i Vodder hos min Bedstemoder og Thomas Niel­sen. Da jeg var hos min Bedstemor kom Johanne og Ellen. Jeg tænkte snart ikke de vilde have talt til mig mon Gud bevares, jeg kunde snart ikke faa et Ord sagt. De fortalte at Iver havde været der for nogle Dage siden, de vidste ikke, hvor han havde været, men hans Cykel kunde ikke holde Vejret længe. Jeg fortalte dig ogsaa at han var cyklet syd paa en Aften. Da havde Ester været paa Frifelt, saa det gaar jo helt godt.

Du kan tro de er mig haardt ombord med Ringridningen; men nu vil jeg da blive hjemme den her Gang. Jeg vil da vise dem at jeg ikke tor i første Række altid. Synes du ikke ogsaa jeg skulde. Men det er jo ikke saa let at forsvare sig, naar man ikke vil ud med Grunden. Der er ingen anden end dig og Uffe, der veed den. Det kan ogsaa godt være, at jeg synes for meget om mig selv; men den kan jeg nu ikke gøre ved, kære Trine. Det skal du saa tage af mig. Ja jeg har saa galt faaet at høre, at hvis jeg ikke vilde ride, kunde du gerne gaa mig glip. Jeg tænkte, at hvis man saadan skulde slaa den ene Record paa den anden, saa det daarlig ud. Ikke sandt, Trine. Vi er jo dog kun Mennesker.

Glæder du dig ikke til Skibelundfesten ?  Blot vi nu faar godt Vejr, og saa vi ikke tør have haft Gardisten med. Jeg bliver der ogsaa om Natten, det vil sige i Kjøbenhoved. Kun­de vi saa ikke snyde Truls og komme til at følges ad hjem. Det værste er vi mangler jo Uffe. Du kan tro, jeg har en god Støtte i J. Thøjsen. Det er et lille dejlig Menneske, saa skal jeg jo hjælpe ham igen. Han er den eneste lier i Huset, der ved rigtig besked; men ham kan jeg ogsaa godt betro mig til. Det skulde da være Mor; men hun har da slet ikke sagt noget. Men ved hun noget, har jeg da spart at sige noget, naar vi - - - -. Nu ikke mere i Aften. God nat kære Trine. Og ret noget paa mig, hvis du ser noget skævt.

Her har du mig igen kære Trine. Maren Fog kommer vist ud til dig i Eftermiddag. Saa faar jeg dig sagtens ikke at se i Dag, kære Trine. Jeg kunde ikke faa Tid for Bolden, for ellers havde jeg kommen ned til Jer den Søndag Eftermiddag. Jeg forglemte mit Ur i Forsamlingshuset den Dag, og jeg var efter det henved Kl. 9. Hvornaar kom du fra Koager. Da var der ellers Stilhed, men jeg tænkte, at du var taget hjem. Men Uffe sagde, at du havde mødt ham paa Vejen hjemad, saa det var jo kedelig.

Med Hilsen din Peter