Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Trine Mærsk
Kære Trine !
Hjertelig til Lykke paa din Fødselsdag, ja og havde jeg ikke siddet her vilde jeg have raabt et kraftigt dansk Hurra; men det lader sig vist ikke gøre da Far og Mor sover. Du skal jo have Tak for Indbydelsen; men jeg kommer vist ikke, jeg vilde ellers hellere have været, det end til Fodbold. Det er ellers længe siden jeg har set dig. Den anden Dag var jeg kørende i Hoager, da saa jeg der kom en Cykel ude fra Jer. Og saa maatte Hestene have en lille Opmuntring, for ellers kunde jeg ikke naa hen til Vejen. Men ak, da var det kun Signe som cyklede efter Åbling.
Den anden Dag var Niels og jeg oppe at saa Frø. Og korn vi til at snakke om hvor han fik en Karl fra. til næste Aar. Ja han havde været ved Uffe, men han vilde vist paa Skolen. Han vilde ellers grulig gerne have haft ham. Og Bodil vilde jo ogsaa gerne have haft ham der over. Det er sandt, har du hørt, at Bodil
J har skudt dig ud. Jo for til Opvisningen sad vi og talte sammen i en hel lang halv Time paa en Bænk. Og vi gik ogsaa en Gang fra Diletanten i Frifeld. Saa det kan jo ikke være andet. Nu er jeg nødt til at holde op, for jeg skal jo vist til Fodbold for at aflægge Mandatet som Formand.
Pigerne kan nok se naar jeg faar Brev fra Havnholdt.
Med Hilsen din Peter. Mere næste Gang.Her har du mig igen kære Trine. Maren Fog kommer vist ud til dig i Eftermiddag. Saa faar jeg dig sagtens ikke at se i Dag, kære Trine. Jeg kunde ikke faa Tid for Bolden, for ellers havde jeg kommen ned til Jer den Søndag Eftermiddag. Jeg forglemte mit Ur i Forsamlingshuset den Dag, og jeg var efter det henved Kl. 9. Hvornaar kom du fra Koager. Da var der ellers Stilhed, men jeg tænkte, at du var taget hjem. Men Uffe sagde, at du havde mødt ham paa Vejen hjemad, saa det var jo kedelig.
Med Hilsen din Peter