Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

4. december 1912, Vallekilde

< Forrige Næste >
Vallekilde
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Trine Mærsk
Trine Mærsk

Nu jeg kan fortælle, at nu har de haft Gymnastik; men jeg kom ikke med, jeg var i Hørve efter posten. Da jog kom hjem, gik jeg op på Balkonen, der sad tre af skolens piger. Du kender jo nok mig, jeg talte dem straks til, og det varede ikke længe før vi var i en ivrig diskussion om Gymnastikken. Men du skulde have hørt, da jeg kom ned, ja det var da helt bestemt, at det var stort med mig og en af dem. Jeg sagde selvfølgelig "Ja". Nu ikke mere, min lille Trine.

Skriv nu rigtig snart, jeg længes efter Brev.

din Peter.

 

Kommer du ikke til Skærbæk før Jul ? Jeg har bestilt en Bog hos Bogbinderen (Angst), det er til Mor. Kunde du ikke tage den ned hjem, saa skal jeg nok afhente den en aften - -

Oprettet: 06-03-2011 12:45:55 | Rettet: 05-07-2014 20:11:20