Jernkorset.dk

Kære Trine!

Ja i Morgen gaar Turen jo saa til Krattet. Det er kedelig jeg ikke kan faa dig med; men der er jo ikke at gøre. Og du gaar sagtens og keder dig derhjemme; men nu maa du faa det her Brev at trøste dig ved. Jeg har pløjet oppe paa Heden i disse Dage, du kan tro jeg har tænkt paa meget. Jeg kom til at tænke paa, om det ikke var lige saa ret du fortalte din Mor Forholdet mellem os. For der er vel ikke store Ud­sigter til at hun lever saa længe - Det er noget du selv skal vide kære Trine. Men for mig maa du godt. Jeg kom ogsaa til at se ud i Synskredsen, og da der er baade Bakke og Dal, kom jeg til at tænke paa Over Bjerg og dybe Dale, der gaar - - Og saa Sang jeg til det skingrede.

Det er ellers længe siden vi har rigtig talt hverandre, og tænk der er kun 4 Maaneder til jeg rejser. Men det kan jo nu ikke lade sig gøre. Jeg kunde alligevel ikke træffe dig den Aften, du var i Åbling. Jeg cyklede lige bagefter dig derind; men jeg kunde ikke naa dig. Og hjemad kørte jeg for hurtig,

Jeg har lige siddet og læst om Titanics Undergang. Om to For­lovede og hvorledes de vilde bringe hende i Redningsbaaden, men hun vilde ikke fra hendes Kæreste, men saa blev hun taget fra ham med Magt. Men hun troede ikke han druknede, han stolede paa det andet Skib. Og han spøgte til hende at han nok skulde komme før i Land som hende; men de saa ikke hverandre mer. Jeg synes det maa have været haardt for hende at se hen­des Allerkæreste gaa i Døden.

Nu kan jeg jo ikke faa Plads til meget mer. Og jeg kan heller ikke se længere. Nu en venlig eller mange skulde det vel være fra din egen Peter.

Kommer jeg mig ikke til at skrive uden paa. Jeg synes det er en nydelig lille Damehaandskrift.