Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

15. april 1912, Gånsager

< Forrige Næste >
Gånsager
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Trine Mærsk
Trine Mærsk

Til min lille Kæreste.

Tak for sidst. Jeg kom jo kørende hjem, det gav jo ikke meget søvn. Jeg var ikke rigtig godt tilpas Bagen efter. Du ved nok jeg fortalte dig at Bodil havde fortalt mig noget. Men jeg vilde ikke fortælle dig det, inden jeg havde ren Mel i Posen. Hun fortalte, at der var en der havde fortalt hende, at Jeg og Jens Thøjsen sad ofte og talte med Pigerne nede i deres Kammer sidste Aar, Og jeg kunde ikke begribe, hvor det var kommen fra. Men jeg har talt med  Jens om det i Dag. Og han sagde at vi kun havde været der en Eftermiddag, vi havde lap­pet Lastejns Cykel, og jeg kan slet ikke huske, at vi har været der. Men Jens og Kirstine siger, at den Eftermiddag var Søren og Stine Jensen kommen, saa nu er Forklaringen jo nemt, for der kan jo komme en Elefant af en Flue. Men jeg var saa ked af det, for du kunde jo tro noget helt andet. I Aften er der jo Dilletant i Frifeld, og jeg er kommen i en farlig Situtation, for Niels Kjær vilde passe Hestene for mig. Han kom i Morgen og spurgte, hvormange der vilde til Frifeid, ja det vilde de alle paa mig nær. Ja jeg skal nok passe Hestene for dig i Aften saa du kan godt blive derhenne. Men jeg har jo dog lov til at tage hjem, naar Forestillingen er endt. Det skulde jo være, om der skulde være et par der kunde passe til Bodil og mig. Men jeg tror det næsten ikke. Paa Fredag var jeg i Ribe og fik mine Tænder plomberede. Men jeg fik kun to, da de andre ikke duede til det.

Nu har jeg ikke mere da jeg fortalte dig saa meget den forrige Gang. Altsaa paa Mandag l4 Dage hører du vist fra mig igen. Og nu venter jeg Brev i en af de første Dage. Med Hilsen fra din egen Peter.  Er det ikke et fint Kuvert.

 

Mandag Middag.

Jeg kom hjem Kl. l½, jeg kunde ikke blive fri. Truls og Johanne spurgte ofte om jeg ikke snart skulde hjem, for de syntes, jeg havde Grund til det. Bodil var med Uffe et langt Stykke paa Vejen. Nu ikke mere kære Trine. Jo, den Aften de havde Gene­ralprøve, var jeg inde efter Gulvlak, og saa saa jeg paa det sidste Stykke. Med mange kærlige

Hilsner fra din Peter.

 

Note

Poststempel: Friefeld 15.4.12 "et fint Kuvert" - brevet er sendt i en konvolut, hvis inder­ side er dekoreret med blomster.
Oprettet: 06-03-2011 12:27:07 | Rettet: 05-07-2014 20:11:13