Jernkorset.dk

Kære Forældre

Tak for brevet. Nu, så har I nok haft meget travlt til Dyr­skuet. Men det er jo overstået. Jeg tænkte på jer hele dagen. Først om morgenen da jeg stod op, da var det sådan tyk tåge, jeg tænkte bare det nu ikke giver regn; men det holdt jo godt. Jeg synes nu egentlig også som Michelsen, hvorfor sæl­ge det bedste, men kanske har du manglet pengene, det er jo noget andet, for ellers forbedrer det jo ikke kobesætningen. Manden her han mente da du fik 510 M for den og så du leve­rede nogle Svin, så havde du udregnet, at det lige var til Selvbinderen. Og os her sagde han, vi skulde snart sælge alle vores små Køer for at fa en. Nej vi tager på kredit. Ja, I kan da fortælle Jens Thøjsen, at han faaet en hel ny Selvbinder at køre med til næste år. Jeg skal efter den i morgen og indvie, den på Lørdag. Det er samme slags som jeres. Vi skulde have haft en to Hestes; men de kan ikke fåes her i Danmark. Så skrev vi efter katalog over til Christensen, Obling. Men der blev Tolden for dyr, ellers havde vi taget en derfra. Nu har vi fået en fra København. Forvogn og det hele. Han har været meget optaget af det Selvbinderværk, for han syntes jo, at nu da han ikke havde mere land, var det dygtig lidt til en Binder; men vi må med tiden, siger han, enten så vi kan eller ej. Konen sagde forleden, at Hans Jørgen var ikke rigtig ved Humøret i den tid, han kørte med Selvbinder både nat og dag.

Lørdag aften korn der så Flyveblade om den frygtelige Jern-baneudlykke, det gav os lidt andet at tænke på. Jeg blev så skidt tilpas, da jeg hørte, at Alfred Kjeistrup fra Nyborg var bleven dræbt. Jeg har spillet sammen med ham hver aften, vi havde boldspil i Nyborg. Det var sådan en flink dreng. Han skulde over at besøge hans Familie på Fanø. Hans mor havde sagt farvel til ham i Nyborg Banegård. Og hans far, som er Konduktør, sagde farvel til ham i Odense. Da tænkte de nok ikke på, at det var sidste gang de så ham levende. Og at hans fader var den, der var tjenestgørende i pakvognen i det tog, der kom fra Frederitcia, og som medførte hans drengs lig. Han var helt sammenklemt, så hans mor kunde slet ikke få ham at se.

Det er dog kedelig med Jakob Villadsen. Jeg havde dog ikke troet, Jakob havde været så langt nede. Nej Far og Mor, slige ting holder jeg mig dog for god til. Jeg; har fået mig en hel del ny venner herovre på Fyn i den sidste tid. Det er en mil herfra (Ullerslev), dér kom jeg til at spille bold en aften, da jeg var der henne et Ærinde, og så syntes jeg det var set hjemlig der, og nu har jeg sluttet mig til dem. Men det værste er for tiden er så meget optaget siden. To gange har jeg været der til møde og til boldspil, og på Søndag skal vi til Kerteminde til Kamp. Og jeg skulde ned til Niels, men det har jeg udsat til efter Halvor og Jens har været. Det var dog udmærket, som de klarede dem i Aabenrå.

Ja på Lørdag skal vi så til at høste rug, og så kommer Byg­den lige ovenpå. Vi har ikke haft sådan haft noget særlig fast arbejde siden jeg har været hjemme; men nu skal vi til at have travlt. Karlen jeg talte om har fået plads, så der er ikke at gere, og jeg ved ingen anden. Nu kan jeg ikke se længere. Med Hilsen til Jer alle fra Peter.

N.B. Vil I ikke sende den gule trøje med dem herover, som du købte i Ribe til mig, og som jeg ikke har brugt meget, jeg vilde have den til boldspil og så klippe Ærmerne af ligesom i en Trikko.

God nat.