Jernkorset.dk

Min kære Trine!

Talt for brevet. Nu, du har så været på Udflugt, ja det er jeg- næsten lidt hver Søndag, det gælder jo om at benytte tiden; men nu tror jeg nok, jeg kender det meste af Fyn, så nu begynder jeg at tænke på Tyskerne. Sidste Søndag, for 8 Dage siden var det lige godt, var jeg i Ryslinge. Jeg kørte hjemme fra kl. 7 Lørdag aften, men da det er en 4 mil blev det jo mørk. Og hvad så, så kørte Peter fejl i byen og måtte så ind i et Hus at spørge. Så fik de mig på ret kurs, og så gik den efter Sødinge med fuld damp. Niels havde ikke ventet mig og var så ikke hjemme. Ham og hans søster var omme i Povl

Hansens hjem. Så gik jeg derom, der var stor Dame Selskab, jeg begyndte skam at se uden for da jeg kunde se saa mange Pigeansigter. Men jeg måtte jo ind, jeg pikkede på Døren og trådte ind og begyndte at gøre kompliment. Aa hvor det gjorde godt, da vi kom ud igen i frisk luft. Jeg sagde også til Niels, om han syntes der var noget ved et sådant besøg, nej men det er også det eneste sted, det går sådan til et. Vi sad og så hverandre hele tiden, så skulde der synges en sang; men nej der var ingen der kunde begynde. Niels synger ellers godt, men han gjorde sig også kostbart. Så begyndte jeg for at få ende på legen. Og så vilde de have Uffe ned i den stilling, nej det ligger ikke for mig og Uffe, vi vil helst tale frit ud af posen, kanske lidt for meget. Niels' fader er sådan en gammel rar mand; vi kan godt forstå hinanden. Han skulde have været i byen om Søn­dagen; men nej jeg bliver hjemme, mig og Peter har så meget at tale om. Han interesserer sig meget for de Sønderjydske spørgsmål. Der har jo været en hel del Sønderjyder på Lyst­tur i de egne omkring Ringe; men dem vi havde de vidste ikke rigtig besked, sagde han dem gamle. Der er noget ved Niels, som der slet ikke ligner hans Far. Det er jeg synes der slet ingen Mand er ved ham, alt så barnagtig. Uffe og jeg har tit talt om det. Men nu kan du få ham at se. Han og bægge hans søstre kommer med mig hjem, og så kommer vi ud at se til dig, må vi det. Så gør du deres bekendtskab, og­så skal vi jo vel nok på sådan små Udflugter, og så skal du med, er den ikke fin lavet.

Om Søndagen var vi til Skyttefest og bal. Men det går nu nogenlunde til som hjemme, undtagen de danser Langeje  hveranden dans; men den har jeg fået lært. Så du kan godt tage mig med til Langeje, når jeg kommer hjem. For du kan den jo. Så tog  med Toget 1½  hjem. Jeg ved. ikke, om jeg kommer derned mere, det skulde være om jeg fik tid den sidste Søn­dag, for at komme ned at sige farvel til Uffe, ellers skal jeg have ham til at komme til Nyborg en aften. På Lørdag skal vi have Fodboldbal her, men jeg tror ikke, jeg skal med, jeg har ikke rigtig lyst, og mine bedste kam­merater kommer der ikke, de skal hjem. Og jeg har hel god undskyldning, da Herskabet vist nok rejser på Lørdag, og kommer ikke før om en 10 - l4 dage. De tager nemlig 14 dages billet, og så vil de rejse hele Danmark rundt. De tager vist først til Jylland, og derfra med Damper til København. Så skal jeg være bestyrer i den tid, men da vi ikke har så meget at bestille, kan jeg godt få tid til at have et lille besøg af dig. Ja det kunde ellers blive morsomt at få min lille kusine, som de kalder dig, i besøg. I dag er der druk­net to fiskere her lige Nabo til os i Bæltet. De var ude efter deres garn, og så er der vist kommen en vindstød og kæntret båden. De var ellers udmærkede svømmere bægge to. Nu har jeg ikke mere denne gang, og nu får du kun et brev til her fra Bakkely, så konmer de fra den russiske grænse. Men jeg har dog to tilgode, jeg skrev først, lille ven, ikke

Med Hilsen fra din Peter.