Jernkorset.dk

Kære Forældre !

Tak for brevet i går. Ja nu er vi Gud ske lov kommen tilbage til Løtzen igen, og jeg var glad, da jeg igen lå i min Seng. Men jeg er ligegodt glad ved, at jeg har været med, nu bag­efter. Vi kom til Arys med toget, og derfra gik det løs 32 kilo. af og til i kamp. Om aftenen kl. 7 kom vi i kvarter. Men først om dagen var vi gennemvåde af sved, skønt vi havde 23 grader kulde, og så måtte vi ligge i sneen i 1½ time, så vi var sådan af kulde, at vi ikke kunde gå et skridt, og for alt fødderne, de var som is. Nå, vi kom i kvarter, vi var 8 mand ved en Kommunforstander. Vi spurgte, hvor vi skulde ligge, ja hvor vi bedst kunde var svaret. Jeg fik mig først et par andre Strømper på, og fik mig lavet et lidt varmt kaffe, så var jeg helt godt tilpas. Så jeg og en til kravlede ned i Hakkelseskisten, hvor vi sovede udmærket. Næste morgen gik vi en 28 kilo. og så i kamp igen, så havde vi fri en 3 timer, det var i en stor gård, der gik vi en tre stykker ind i en Kostald, fik lidt halm og blev godt opvarmet. Om aftenen gik vi 17 kilo. igennem en 7 kilo. stor skov, det var noget af dét værste, mørk var det, kulde og så så meget sne; mangen måtte blive tilbage; men det hjalp jo ikke meget, vi skulde jo alle til målet, og vi kom der aftenen kl. 8 - hos en Blikkenslager, hvor fra jeg skrev mit kort. Næste morgen igen Tornysteret på Ryg­gen og afsted, til kl. 7, da var vi hjemme. Den sidste nat lå vi i en værksted 28 mand, der var der sjøv hele natten. Næste dag henmod aften havde vi et lille hvil, hvor vi blev indkvarteret i stuer for blot at sidde lidt. Der sad jeg alene hos et par gamle folk, og de var så glade ved os. Jeg fik kaffe og et stykke brød, det var skarn godt. Så gik den sidste tur løs, til vi var i Løtzen. Næste dags morgen meldte der sig 19 syge, så hele Revieren var overfyldt. Jeg kan ikke forstå det, for jeg frøs også meget, og jeg er ikke engang bleven forkølet; men jeg passede på straks om aftenen at få andre hoser på, og Støvlerne til Kakkelovnen, så de igen var tørre til næste morgen, og så havde jeg fire par strømper med, de våde stoppede jeg i Tornysteren. Men der var jo mange, der kun havde et par med. Når man sådan ser de stakler, der hverken har Strømper eller lidt godt med i Tornysteren, da kan man takke Gud for, at man har et godt Hjem, og på sådan en tur kommer man først ret til at tænke på det, og om aftenen, da jeg lå i Hakkelsen lå jeg længe og tænkte på det, og takkede både Jer og Gud for mit kære Hjem.

På Fredag har vi Rekrutbesigtigung, så er vor Rekruttid forbi så begynder kampøvelsen, og så begynder vi jo at vænte på, hvad for en Stilling vi får til næste år.

Jeg fik brev fra P. Barsballe den anden dag, at de vilde send mig en pakke, så I skal dog ingen sende, når de sender en; men når I sender, vilde jeg gærne have et par af de grå Handsker mere, da jeg oft får de andre våde. I dag vil vi lidt i byen, når vi er færdig.

Med Hilsen fra Peter.

Rejsepengene får den ene halvdel nu og de andre enten i Påske eller Pinse. Jeg har bestemt at vænte til Påske, det kan jo være lige meget.