Jernkorset.dk

Kære Forældre!

Efter længe ikke at have kunnet få noget brev afsted, vil jeg prøve på det igen idag. Jeg kan meddele eder at jeg er sund og rask og ved helt godt Humør. Det har ellers været en streng tid kan I tro. I 11 dage har vi ligget sådan at sige i en slag, der bliver nemlig kæmpet hele linjen over, om vi ikke har væ­ret i ilden hver dag så dog i march og uden en times ro. Og om enden, er der nu ved vi ikke rigtig; men det skulde da være slutningen. Russen er omringet og nu har de prøvet på i 8 dage at brække igennem og to dage vilde han igennem hos os, men kom det ikke, nu prøver han på det andre steder. Men det kniber for os at holde ham, da de jo er så mange. Men det går nok helt godt for os. Det var sidste søndag at det var så hårdt her hos os, og mangen god kammerat måtte lægge sig til ro for altid. Af mine danske kammerater er vi nok: alle der; men af dem fra Løtzen måtte to bort, deri ene svær såret og den anden let. Jeg lå i en Hestestald hos vor Hestetjænere, der var nemlig ingen Huse der, og det var, som vi kalder hjem­me en streng vinter. Og intet kunde vi få at spise, da de ikke kunde komme til os. Ja der lå man i en gammel og forfalden Hestestald, hvor vi krøb oven på hverandre for at holde var­men, men I kan tro jeg takkede Gud for at jeg kunde ligge der i lidt dækning og lidt ly. Jeg og en Meldeordonans til Hest vi lå og talte om, at vore Dyr havde det meget bedre hjemme end os. Men som han sagde, kanske giver Gud os nok en bedre tid igen. Ja og så kom vi til at tale om, at kanske skulde vi tilbringe Juleaften på samme vis, men Vorherre tilbragte jo også sammen med hans mor Juleaften, eller en sådan aften i en Hestestald, på grund af at der ikke var plads i de bedre Huse. Og vi må jo være glad ved hvis vi næste år må fejre Jul hjemme, og Juletanken er altid hos mig i denne tid, for I ved jo, at jeg altid holder meget af den tid ind under Jul. Ja kære far og mor hvor vilde jeg gærne hjem igen, og se den ny stald og lade, og jeg beder om det hver gang, og hjem til min gærning, som man nu rigtig savner, også til alle I kære. Ja jeg kan ikke skrive ret meget i dag, da vi kan rykke af når det skal være, og vi må alle passe vor plads i disse dage. Tak for alle de kære pakker og breve. Vil I ikke sende mig en lille Lommelampe i en pakke, da jeg tit skal skrive et par ord om aftenen, og nu er de næsten udundværlig, og så ved I jo nok med alle de andre små pakker som jeg så gærne vil have. Ja hils nu alle og sig lille Trine at hun nok skal få i nærmeste fremtid; men i de dage er det udmuligt, og kanske bliver dette brev også først afsendt om et par dage. Ja, Hils nu alle og lev vel kære forældre. Med Hilsen fra eders Peter.

Vi er lige ved at koge kartofler og min kammerat kan Ikke vente til de bliver færdig.