Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Mor og far
Kære Forældre!
Først må jeg sandelig sige tak for alle de gode pakker og breve jeg fik igår. Vi var endnu i den gode kvarter, og jeg havde rigtig tid til at sandse det. Jeg fik 13 - pakker og l5 breve, å hvor jeg er glad ved alle de gode sager, og jeg tog straks Skjorte Underbukser og Strømper i brug, så I kan tro jeg er godt tilpas i dag. Og Skinke og Smør kan I tro smagte da vi ikke har set Smør i længe. Tobak og Cigarer, ja nu kan man sagtens være glad, jeg skal også lave 40 kilometer i dag; men jeg skal nok slæbe det, kan I tro. Og en glæde er der mere, da vi har hørt at vi er på vej til Tyskland igen, om vi skal med banen eller gå ved vi ikke, der er 90 kilo. Nu ikke mere, brev følger så snart jeg får tid.
de ny bygninger er ud og eder er det morsomt at se, især mor og far.
Nu tak for alt kære far og mor
eders Peter.