Jernkorset.dk

Kære Forældre

Ja jeg skriver et brev hver dag, enten til eder eller til Tri­ne i disse dage, men jeg ved, at det er eder den største glæde Og af nyt er der jo ikke meget at fortælle, så jeg vil i dag fortælle jer, hvorledes sådan et liv foregår i sin enkelhed en Døgn. I går morgen kl. 7 stod jeg op, vaskede mig i lidt vand som min kammerat først havde vasket sig i; men vandet er knap Så havde en kogt kaffe, hvor jeg fik lidt med, og med alle mi­ne gode pakker fra Mor blev der nu en ordentlig frokost sat til livs. Så blev piben tændt, og nu begav jeg mig til at skrive til Trine og Ablings i Skærbæk.

Stuen er en 3-fagsstue med et bord i midten og tre trækasser som bliver benyttet som Stole. De to sider af Stuen er belagt med Halm, hvor vi sover, jeg ligger i den ene Hjørne og har det der helt hyggelig indrettet. Når vi ellers ikke bliver bortskikket, begynder vi at koge lidt kartofler og kød, som vi hugger hist og her ved en Feltkøkken. Jeg må nu ikke klage for jeg får alt muligt hos vor Køkken Sergant. Så bliver der spist lidt henved kl. 11 igen. Kl. 12,15 er der "Befehlsausgabe" ved Divisionen, og kl. 1 er det ved Brigaden, da er vi der alle 11 mand og går nu i alle retninger med vore sager til Reg. Jeg har nu ½ time at gå, jeg går altid, da jeg holder me­get af at gå så alene og lade tankerne fare. Når jeg så kommer hjem igen besørger man sådan små pilleri. I går fik jeg mit tøj vasket, og lidt syet. Så bliver der snakket lidt og så be­gynder det at blive mørk, og da kommer der i reglen en fra Staben og meddeler, at nu kan vi hente os lidt fødevarer. Så går vi løs, hver til sin køkken. I går aften  fik jeg ½ brød, et kop malet kaffe, en Håndfuld sukker, som ellers ikke hører til forplejningen, og et stykke kød. Så går turen tilbage og hen til Brigaden for at se, om der ikke skulde være et brev eller en lille pakke, men i går aftes var der ingen. Da jeg kom tilbage, havde de allerede sat igang med at fortære af de nybragte Levnedsmidler. Og efter endnu at have snakket lidt om, hvad vi har hørt, lægger vi os til at sove, da det er knap med Lys. Jeg vikler mig ordentlig ind i min Dække og Mantel, sender endnu en tanke hjem, og sover så ind. Kanoner­ne tordner, men jeg ved, at der er en som ikke sover. Og sove så trygt til jeg om Morgenen bliver vågen. Ja nu har I fået lidt mening om, hvorledes vi lever en dag her, og sådan går den ene dag som den anden i denne tid; men stadig med det mål for øje, at nu er der dog en dag mindre til freden. Og særlig i denne tid, da vi vænter i hver Øjeblik på at høre at den russiske Hovedarmé, som vi har med at gøre, er slagen.

Ja nu vil jeg slutte i dag med mange Hilsener

fra eders Peter.