Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Mor og far
Kære Forældre.
Tak for brevet igår. Det er dog kedelig med lille Freja, det er kun to nætter siden jeg drømte, at jeg så ham ude ved Åbling Station. Ja nu er vi ovre Skolen, men det er ikke blevet bedre af det; vi har haft et grulig bøvl i denne_uge, men det er nu da kun et overgang, og vi forstår jo bedre, hvordan det skal tages nu, og ved bedre at trykke os lidt. Og på onsdag går vi vist af til Arys i 3 - 4 dage, så der skal vi jo have alle de i orden.
I dag har vi været i kirke, og nu har vi Appel magen til det er rent skrækkelig, så havde det været i førstningen, havde man hverken haft tid til at spise eller skriv. Men nu er jeg da endelig færdig og vil ud til Petersen lidt. Poulsen er på vagt, så ham kan jeg ikke få med. Og kl. 7 må jeg være hjemme igen, da Gefrejden er ikke hjemme. Og kanske skal jeg på vagt næste Søndag, så nu vil jeg da holde lidt Søndag i dag. Til dagligdags er vi nu mellem de gamle, og det er det ikke bleven ringere af for os, der kan vore sager, op, så er det truffen sig så heldig, at jeg er kommen til min Feldvebel igen, jeg er den eneste af vor Korporalskab, så jeg er godt stillet, især nu, for nu går det jo løs hver dag med Strafekserceren, og der skal han nok holde tilbage. I går var der en af vor Korporalskab, der manglede en knap i sine bukser, og det så vor Feldvebel, straks var han henne og høre, hvad der var løs, han skulde nemlig have Strafekserceren. Nej, sagde han, min Korporalskab er aldrig falden på, og så skal de ikke her have straf hver gang der er en lille ting galt. Og ham som fører vor Zug er også kun en Feldvebel og har ikke mere at sige som vores. Men I skal jo passe på, sagde han den første dag, for nu kan jeg jo ikke altid hjælpe Jer, da I er over hele Komp. Mærsk har jeg jo, han kan jo vær glad, og det er han også.
Tit har jeg bandet over at jeg skulde løbe der hen hver gang han manglede noget (en 20 minutter herfra). Men nu har jeg kanske belønningen derfor, det var jo ikke altid så morsomt der at løbe efter endt tjæneste, og når de andre har fri.
Ja nu får I ikke meget mere i dag, da kl. er 4, og når jeg skal derhen lidt, bliver det ikke for tidlig, og vi kan jo ikke sige som hjemme, at natten er vor egen.
Så vil jeg gerne have en pakke med det første, da jeg har snart opspist, og penge kan jeg også bruge om en l4 dage, da jeg er på de sidste 5 mark.
Jeg ved ikke om I vil sende dem i pakken, kanske er det rettere på en postanvisning, og- ikke mere end 10 mark.
Jeg vil vist lade mig fotografere engang, men så kan jeg jo få igen, de andre vil også vente til ind under påske.
Nu med Hilsen til Jer alle fra eders Peter.
Rest 78 uger.